| |
der fremstillet 3.700 biler og i 1926 blev
det til 4.800 enheder, hvilket var en temmelig imponerende præstation for
en bilfabrik, som var begyndt på et yderst beskedent grundlag ganske få
år tidligere.
Sportsvognene blev omgærdet med den
største interesse - både før og siden, men produktionen og salget
støttedes af den større E-model (10CV), der var beregnet til mere
ordinært hverdagsbrug. Tillige fandtes en »touriste-serie«, type G 7CV
med en svagere CGS motor i et afkortet type E-chassis. Fra den udvikledes
siden modellerne L 8CV på 1.118 cm3 og M 8CV på
1.266 cm3 i 1929-33. Den sidste M-version var M4 9CV
på 1.628 cm3, som blev fremstillet indtil 1934. Af de
oprindelige modeller var CC i produktion frem til 1924, CS indtil 1925 og C4
indtil 1928. Den sidste udvikling for de små sportsvogne med sideventiler
motor var CGSs (1926-29). Den havde en sænket chassisramme og køler. Det
lille »s« i modelbetegnelsen stod for surbaisse, d.vs. sænket. Motoren
havde samme volumen som CGS, men ændrede ventiltider satte ydelsen op til
35 hk. De seneste udgaver af denne model fik 4-trins gearkasse, og en del
var
|
|
udstyret med kompressor, hvad der satte
effekten op til 40 hk, mens topfarten kom over 130 km/t. I 1927 blev Rallye
Monte Carlo vundet af en lukket G-model med kompressordrevet CGS-motor.
Både CS og CGS blev noteret for gode resultater i lokale konkurrencer og i
1924 blev det til 102 sejre. Amilcar vandt samme år 1.100 cm3
klassen i Targa Florin og i det belgiske 24-timers løb. I 1925 blev bilerne
imidlertid distanceret i de mere betydningsfulde løb af Salmson bilerne med
dobbelte overliggende knastaksler. Moyet konstruerede derfor en 6-cylindret
racervogn med dobbelte overliggende knastaksler. Motoreffekten kom derved op
på 83 hk ved 6.000 omdrejninger, skønt dens slagvolumen kun var
1.097 cm3.
Men disse smukke og meget ydedygtige
6-cylindrede sports-vogne skal ikke omtales yderligere her.
I 1927 blev Amilcar reorganiseret og fik
ny ledelse, hvilket førte til en ny virksomheds- og modelpolitik. Det kom
tydeligt til udtryk i 1928-29. Først lukkede man fabrikkens racerafdeling,
hvilket fik Morel til at forlade firmaet, og dernæst droppede man de mest
sportsbetonede modeller. Frem til da var
|
|
der fremstillet 4.700 biler af typen
CGS og CGSs. Ledelsen besluttede at koncentrere kræfterne om familiebiler
og lave flere lukkede modeller. Det var en ganske klog beslutning. De åbne
og spartanske sportsvognes tid var talte i Frankrig. Amilcars største
konkurrent Salmson gjorde præcis det samme.
Set udfra et veteranbil-synspunkt er den
ændrede politik i 1928-29 også et signal til kølnet entusiasme. De
lukkede modeller fra trediverne var kedelige biler, som på ingen måder
kunne hævde sig i konkurrencen på samme måde som tyvernes små åbne
to-personers sportsvogne.
I 1937 blev Amilcar fabrikken overtaget
af Hotchkiss. I 1939 standsede produktionen.
Udover at have givet navn til en
verdenskendt cocktail, har navnet Amilcar - eller rettere de små
to-personers Amilcar sportsvogne fra tyverne - indskrevet sig i historien i
forskellige sammenhænge. I begyndelsen af 1970'erne blev i TV vist en serie
med gentlemantyven/detektiven Arsene Lupin. Handlingen, efter Maurice
Leblancs romaner, foregår i begyndelsen af dette århundrede. Det
interessante i denne sammenhæng er imidlertid, at i flere af
|
|
