Bilhistorisk Tidsskrift  112/1992     side  5
      
 

de 10 afsnit optrådte adskillige CGS og CGSs Amilcar foruden andre franske automobilmærker. Automobilhistorisk nogle yderst interessante film.
   I tyverne figurerede, i hvert fald i Amerika, en danserinde ved navn Isadora Duncan. I september 1927 stod der i »New York Herald Tribune« følgende at læse om hende: »Isadora Duncan, 50, famous American danseuse,

   died last Monday evening in an automobile accident. Miss Duncan was drivmg a Bugatti, which she intended to buy, on the Promenade des Anglais, Nice. She wore, in the style she herself had made famous, a red silk scharf wound twice ground her neck. While the car was in motion, one end of the scarf became entangled in the lefl rear wheel and it dragged the lancer out of  

the machine and into the roadway, where Miss Duncan died instantly«.
   Den historie kendes vel af de fleste og man må sige, at Isadora Duncan, i hvert fald i vores ende af verden, er blevet mere kendt for den måde hun døde på end den måde hun levede på. Det, der imidlertid er interessant er, at det ikke var en Bugatti, hun kørte i, men derimod en Amilcar.

  

Amilcar i Danmark
 

I august 1972 blev jeg ringet op af Flemming Sørensen i Store Heddinge. Han havde i et tysk motorblad set, at der var en Amilcar til salg i Nakskov, og vidste at jeg var interesseret i at købe en sådan. Jeg blev glad for henvendelsen og to dage efter havde jeg købt bilen. Det var en type CGSs. Efter registreringsattesten fra 1929, hvilket iøvrigt senere viste sig ikke at være korrekt.
   Ole Emil Riisager - den gamle redacteur - arbejdede også dengang i Danmarks Radio. Han må have omtalt Amilcaren foren af sine kolleger, Nete

Schreiner - tidligere lørdagspige, nu bestyrer af Giro 413. For Riisager kom i kontakt med Netes far Max Schreiner, som havde været nummer to ejer af Amilcaren i slutningen af tyverne. Max Schreiner fortalte om sit kortvarige ejerforhold til bilen. Han havde en efterårsdag på Lyngbyvej mødt Amilcaren med ejer nummer et - en københavnsk tømrermester - ved rattet og havde promte købt bilen for titusinds kroner. Nogle måneder efter måtte han imidlertid lade bilen gå tilbage til tømrermesteren med flere tusinde kroners tab, idet fru Schreiner nægtede at køre

rundt i den københavnske vintertrafik i en åben bil uden kaleche. Max Schreiner kunne ikke huske så meget om bilen udover at den var blå. Men han havde fotos af bilen. Dem fik jeg og de har været uvurderlige under restaureringen. Hvilken københavnsk tømrermester, det drejede sig om, og bilens skæbne de følgende tyve år kendes stort set ikke.
   For mange veteranbiler eksisterer ingen oplysninger om ejerforhold før anden verdenskrig. Øjensynlig har mange biler efter krigen fået nye registreringspapirer, således også Amilca-