Bilhistorisk Tidsskrift 112/1992 side 12 |
|
|
der kunne drømme om at hugge den, så
der skete ingenting ved det. Værre var det, hvis bilen af en eller anden
grund gik i stå, så måtte jeg ringe hjem og bede chaufføren komme og
starte den for mig. Chaufføren hed Jens, han var hos os i 18 år. Det var
hans skyld, at vore biler altid skinnede. Han havde tre biler at passe: en
La Salle, en Fiat og så min smarte Amilcar, der startede ved hjælp af
håndsving. jeg kan huske, at der bag på en af de andre biler
vi havde stod: »If you can read this, you are too Glose«. På Amilcaren
havde jeg sat en lille bitte djævel bagest på bagenden. Man
kan vist lige skimte den på billedet. Den sad deromme og vrængede ad
folk«. |