Bilhistorisk Tidsskrift  117/1994     side  3

      
   Carl Nielsen som bilist
 
 
 

Det er Carl Nielsen-tider. Hvis nogen dansker skulle have været uvidende om vor store komponists virke er der rådet bod på det i den senere tid på grund af Erik Clausens film over Carl Nielsens egen vidunderlige erindringsbog "Min fynske Barndom".

Carl Johan Michaelsens lille Renault, K 3377, i den oprindelige, åbne skikkelse. Købt cirka 1914 og senere ombygget til coupé. I nummerbøgerne forekommer K 3377 endnu i 1924 som ejet af Michaelsen, i 1925 udkom ingen nummerbog men i 1926 er K 3377 Carl Nielsens - den har altså beholdt nummeret ved omregistreringen, hvad der ikke var almindeligt. Mere hyppigt blev et godt nummer dengang hos samme ejer I 1916 havde Michaelsen 3377, i 1917 og 1919 både 3377 og 3379, i 1922 3377 og 3380, i 1924 3377,
33 79 og 3380 og i 1926 3379 og 3380. Ved rattet Vera Michaelsen, derefter Carl johan Michaelsens søster Ida og barnet Ettie.

 

Bog og film handler om barndommen og ungdommen. Vores lille bidrag til litteraturen om Carl Nielsen drejer sig om den modne mand og en side af ham som næppe har været kendt af mange og slet ikke huskes mere:
   Carl Nielsen elskede at køre i bil og at køre bil. Begge ønsker opfyldte mæcenen Carl Johan Michaelsen. Begrebet mæcen er efterhånden også ukendt, i vore dage har staten delvis overtaget opgaven at give visse kunstnere hjælp i studietiden og somme tider også senere et økonomisk rygstød. Sådan var det ikke dengang.
   Carl Johan var yngre bror til Ernst og Hugo; i vore kredse kender man bedst Ernst, der var direktør for Vacuum Oil og blandt meget andet også sad i bestyrelsen for FIAT-importøren Skandinavisk Automobil og Transport Co. og for Københavns Karosseri Fabrik. En af Ernst Michaelsens biler vides at være bevaret, det er den FIAT 502 med dansk karrosseri som tidligere Poul Suhr havde og nu Mette Spangsberg

 

har. (Familien udtaler Michaelsen som Michelsen - hvorimod som bekendt visse med navnet Michelsen udtaler deres navn Mikkelsen!)
   Carl Johan var blandt andet direktør for Dansk Soyakagefabrik og senere for Dansk Kunstsilke og i bestyrelsen for Henriques og Løvengreen. Men hans kærlighed til musikken dominerede hans liv, han havde selv gjort musikstudier, blandt andet i begyndelsen af århundredet været elev af Carl Nielsen, og flere familiemedlemmer spillede. I årtier understøttede han på eget initiativ og på anbefaling af andre unge musikfolk så de fik mulighed for at gennemføre deres studier, få instrumenter (Michaelsen havde også selv en samling af fine instrumenter), rejse til udlandet og for at få spillet deres værker. Det havde et omfang som i dag er svært at forestille sig. Og direkte omkring sig selv og sin kone Vera samlede ham musikere og komponister i hjemmet i Stockholmsgade og på  landstedet "Højtofte" i Humlebæk, hvor der også