| |
bog om Herman D. Koppel "Fra et
Hjem med Klaver" og i violinisten og dirigenten Emil Telmånyis
"Af en Musikers Billedbog".
Forholdet mellem Carl Johan Michaelsen
og Carl Nielsen havde dog en anden karakter end mellem mæcenen og de
yngre kunstnere, Michaelsen var nemlig 20 år yngre end Nielsen og havde
som nævnt været Nielsens elev. Der var trods aldersforskellen tale om et
varmt venskab.
Carl Nielsen nød at være med familien
Michaelsen på biltur og Carl Johan Michaelsen havde i en del år en lille
Renault, anskaffet omkring 1914. Det var først en åben vogn, men på et
tidspunkt blev den bygget om til lukket. Ofte gjorde Carl Nielsen sig et
ærinde i garagen for at tale med Michaelsens chauffør om bilen. Carl
Nielsen var blevet en anerkendt mand i sit fædreland i
udlandet, da Michaelsen fik og så småt den
tanke at forære ham sin Renault. Her skal indskydes: I dag kan det måske
undre nogle at da Carl Nielsens enke, billedhuggerinder Anne Marie Carl
Nielsen, efter hans død blev bedt om at udføre et mindesmærke for ham,
skulpterede hun ham som en nøgen yngling på ryggen af en hest
(står ved |
|
Grønningen i København). Forklaringen
var, at Carl Nielsen var en passioneret og dumdristig rytter, han havde
faktisk længe egen hest. Noget symbolsk var der selvfølgelig også i
det.
Men den tidligt tiltagende
hjertesvaghed satte en stopper for ridningen og for at bøde på
det skete følgende, citeret fra datteren Anne Marie Telmanyis
erindringsbog "Mit Barndomshjem": "For fader kunne der nu
ikke mere være tale om ridesport, men en dag stod han ved
Musikkonservatoriets vindue og kiggede ud. Carl Johan Michaelsen kom
hurtigt ud af sin lille Renault coupé-vogn og kom lidt efter ind af
døren. 'Gå hen til vinduet Carl Nielsen,' sagde han. 'Kig ud'. 'Ja, der
holder din lille, pæne vogn'. 'Nej, nu er den din', sagde Carl Johan
Michaelsen. Man kan tænke sig faders henrykkelse. Sådan fik han sin
første vogn. Han blev så en ivrig bilist og lærte det
hurtigt".
Af Anne Marie Telmanyis bog synes at
fremgå at det foregik i 1924; Carl Nielsen var da 58-59 år. Imidlertid
fortalte Carl Johan Michaelsens søn Ove, som vi har lånt de fleste af
fotografierne af, at det var lidt tidligere, da Carl Johan Michaelsen
havde skiftet sin Renault ud med en Daimler. Det er |
|
dog sansynligt at han i et eller andet tidsrum
har haft begge vogne samtidig, nummerbøgerne tyder på det. Et
år synes han endda at have haft tre vogne på en gang. Videre
skriver Carl Nielsens datter:
"Det var sommer på
Skagen, og det var selve politibetjenten, der var kørelærer. Med ham
kørte han så den lille, pudsige Renault-vogn, som senere blev
kaldt 'Skilderhuset'. Han sagde herom: 'Når selve politiet lærer fra
sig, så kan vi altså køre Satan ned, uden at det gør
noget.' - og han kørte nu meget omkring med den, dog uden at køre nogen
ned."
"Engang jeg kørte med ham ovre
på Fyn sagde han pludselig: 'Se lige hvad det er der løber derude på
marken'. 'Gode Gud', det var det ene hjul, der var sprunget af. Vi
standsede forsigtigt, hentede hjulet og satte det
på igen, som om intet var sket. Vognen stod nok så godt på sine tre,
små hjul."
"Hvor dog denne lille Renault
arbejdede, når den skulle det sidste, umulige stykke vej fra
Frederikshavn til Skagen. Var det nu regnvejr, var der et sådant smadr,
at vi måtte ud og brække granris af og lægge under hjulene. 'Min lille
vogn', sagde fader og klappede |
|
