| |
Første verdenskrig var overstået og
bilhandelen var kommet i gang igen. Bilkørsel dengang i åben vogn var
noget helt andet end i dag, især virkede lydene stærkt. På
tørre og gode landeveje gled vognen lydløst, efterladende en støvsky.
Nogle veje var fulde af huller, værst var det når de havde karakter af
et vaskebræt. Vognen dansede og var svær at holde. Når vi kom til en by
med brosten i gaderne smeldede de metal-skoede knopdæk mod brolægningen
med en ganske særlig lyd. Fra træer langs vejen kom der en svirpende lyd
og vi kunne næsten angive farten på tætheden af den lyd. Også
skærvebunkerne i vejsiden hørte med til lydene; Jens Vejmand sad endnu
bag sin skærm og huggede sten.
Vi boede på N.W. Gadesvej 17
i Århus, en stille villavej med 16 villaer bygget omkring
århundredeskiftet.
Straks efter krigen bestilte min far en
7-personers Hudson, men i mellemtiden lånte han en brugt amerikansk
Princess med en 3-liters motor. Den
|
|
Den firecylindrede, 3-liters
Princess fra Detroit var ikke nogen god vogn, den blev da også kun
lavet fra 1916 til udgangen af 1918. Det var den første bil, Ry
Andersens far, bankdirektøren, kørte i -sort med en knaldrød
motorhjelm. Familien måtte ofte efterlade vognen |
|
på landevejen og tage toget
hjem. En gang havde den knækket en bagaksel. Mærket blev
oprindelig lanceret i 1913 som en tocylindret cykelbil under navnet
Little Princess af en udvandret englænder der tidligere havde
arbejdet hos Wolseley-Siddeley. |
|
|
