Bilhistorisk Tidsskrift  118/1994     side  24

 

  

 
 

 

 

Niels Jonassen restaurerer på sin Jowett Jupiter men havde lånt en magen til af Sommer Her følges den foran Kastelskirken med to af de tre deltagende Jaguar C-typer. Det var en overraskelse da den gamle engelske bilfabrik Jowett i 1947 lancerede sin Javelin med selvbærende karrosseri og affjedring med torsionsstænger. Kun den firecylindrede boxermotor fortsatte fabrikkens traditioner. Succes i det belgiske 24-timers løb i Spa i 1949 inspirerede til en sportsmodel med et rørchassis. Jupiter vandt sin klasse i Le Mans tre år i træk, men kun 900 nåede at blive bygget inden fabrikken gik nedenom og hjem i 1954.

 

Delahaye var forhandlet i Danmark i gammel tid, men vi har vist aldrig haft sådan en som briten PeterAggs 1937 model 135 MS. Seks cylindre, 3.500 cc. Typen var vinder af både Monte Carlo Rally og Le Mans og fortsatte i de førsti efterkrigsår. Ofte var modellen forsynet med kuriøse karrosserier med orgier af forkromning, men i det her tilfælde har Figoni & Falaschi behersket sig og skabt noget smukt og stilrent i lyseblå metallak.