Bilhistorisk Tidsskrift  120/1995     side  18

      
 

ligevel skulle bygges om. Motoren er som nævnt Humber Pullman 1943 model, 3.600 cc med 120 hk ved 4.800 omdrejninger, den er 6-cylindret, sidestillet og forsynet med en specielt tilpasset knastaksel, som i forbindelse med dobbelt Dorndorff karburator og specialbygget BMW Bosch flyvermagnet giver den en tophastighed på over 160 km/t. Den har 4 gear med synkromesh mellem 3. og 4.
   Her skal Deres Ærbødige indskyde at hvis motoren stammede fra en Pullman (som blot var en limousine-udgave af en Snipe, senere af Super Snipe) og var af det cylindervolumen, har den ikke været fra 43 men 33. I hvert fald blev motoren i 1936 forstørret til 4.1 liter. Ramsing fortsætter:
   -Vognens totalhøjde er 1 meter, længde 3.60 og sporvidde 1.65 meter. Den største karrosseribredde er 1.30 meter ved førersædet, som er gjort 2-personers. Chassiset er et undersænket originalt Ford B 1933, med tværfjedre både for og bag, hvortil fortøjet yderligere er forsynet med dobbelte styringsstabilisatorer. På alle fire hjul er der hydrauliske

bremser, dirigeret med hånd og fod. Forhjulene har størrelsen 4.50x19, baghjulene 500x18. Om kølesystemet kan vi nævne at en original de Soto køler er brugt, forsynet med thermo kølesystem og vandpumpe.
   -Vi tror at Morian Hansen med denne vogn vil få megen glæde ved de kommende løb i Skandinavien, idet vi mener ham kvalitetsmæssigt godt udrustet, for slet ikke at glemme hans glimrende køreegenskaber og fighterånd.
   Så vidt Ramsing, som vistnok havde endnu mindre mekanisk forstand end Deres Ærbødige, men var en energisk organisator. Så sent som ved nogle af de første løb på Roskilde Ring startede Morian med sin Humber. Den gamle, sideventilede Humber motor var næppe noget indlysende valg, men fungere gjorde den, og konkurrenterne kørte også med sideventilede motorer af ældre dato, nemlig Ford V8, der ligesom Fords berømte lille 4-cylindrede 1.172 cc var et taknemmeligt tuningsobjekt.
   Monte Carlo rallyet kom i gang igen efter krigen og Morian kørte dels et par gange i selve løbet, dels i

nogle „alternative" på motorcykel. Når de uautoriserede løb blev kørt samtidig med de rigtige om vinteren var det med små sidevognsmaskiner og en ganske barsk affære. I sommeren 1952 blev der kørt et rally på Monte Carlo ruterne, på solomaskiner. Erhardt og Morian startede på Puch fra Amsterdam og på den årstid var det ren søndagskørsel. I det ægte Monte Carlo rally kørte Morian en 4-cylindret Tatra sammen med blandt andre Køler-Kurt fra Autoco på Worsåesvej og Wagner Slots og senere i Ford Zephyr sammen med Erhardt Fisker. Et sted for nedadgående i Alperne sagde Morian pludselig til Erhardt: „Nu går bremsepedalen i bund". Men ligeså køligt styrede han vognen ud til højre og bremsede den op ved at lade vognen skrabe mod bjergsiden.
   På et tidspunkt havde Morian været ansat hos motorcykelforhandler Reinhardt på Lyngbyvej og det gav en gang i 1950'erne salgschef Willy Svane - Svanefar - hos Ariel-importøren Isidor Meyer i Store Kongens-gade den tanke at man kunne nyde godt af Morians popularitet ved at lade ham bestyre en aflægger af