|
ret ubesværet med cirka 30 km/t. Farten
kan dog drives op til 40 km/t. En pedal, der på samme måde som bremsen
kan raste fast ind, betjener koblingen, som fører et transmissionshjul
vinkelret ind på friktionsskiven på forsiden af svinghjulet. Pas på!
bremsen sidder til venstre, koblingspedalen til højre. Med en stang på
venstre side af vognen kan man forskyde transmissionshjulets bane på
friktionsskiven, og når den er nærmest centrum er gearingen så lav af
man efter sigende kan køre op ad en trappe. Fra transmissionshjulets
aksel går via et diffentiale et kort kædetræk til begge baghjul. I
princippet er det et milliongear, men betjeningsstangen kan låses i fire
stillinger. Føres stangen den modsatte vej bevæger transmissionshjulet
sig forbi friktionsskivens midte over på den anden halvdel - og så
kører man baglæns.
Ikke blot rammen er af træ, men også
det sparsomme karrosseri, skærmene og sågar hjulfælgene.
,,Vintage" fortæller at trods motorens meget lave omdrejningstal
trækker |
|
den jævnt og alt i alt er kørslen
ganske komfortabel.
Waltham Manufacturing Company blev
stiftet i byen Waltham i Massachusetts i 1893 af cykelrytteren Charles
Herman Metz med fremstillingen af Orient cykler, og senere
motorcykler, for øje. Buckboard blev Præsenteret i 1905 og
fremstillet som topersoners runabout, firepersoners og åben varevogn til
og med 1907, meget hurtigt sideløbende med adskillige to- og
firecylindrede modeller. Navnene Waltham, Orient og Waltham-Orient
vekslede temmelig ukontrollabelt. (Om Janssen også importerede nogle af
de større modeller står på grund af hans politik med at sætte egne
navne på biler og motorcykler hen i det uvisse.) Virksomheden havde til
stadighed finansielle problemer. Metz havde forladt den i 1901 og blandt
dem der forsøgte at styre fabrikken gennem vanskelighederne var den William
Little som senere lagde navn til en bil af det navn og samarbejdede
med William C. Durant om præsentationen af et nyt mærke i 1912:
Chevrolet. Metz var i mellemtiden fortsat med at lave motorcykler og
generhvervede |
|
fabrikken i Waltham i 1908, fortsatte
bilproduktionen under eget navn og gjorde virksomheden gældfri. I 1922
dukkede navnet Waltham kortvarigt op igen på en 6-cylindret model,
men samme år gik fabrikken konkurs og Metz kom aldrig tilbage i
amerikansk bilfabrikation.
Hvis man slår op i Georgano (Hassings
Billeksikon), vil man opdage at oplysningerne ikke stemmer overens.
Georgano har at Buckboard blev præsenteret allerede i 1902, først
- og det er måske troligt nok -helt uden fjedre, idet man anså
træbunden for at være affjedning nok i sig selv. Vi har imidlertid
foretrukket at forlade os på det meget autoritative Standard Catalog of
American Cars.
Som bekendt er en stor del af
benævnelserne for karrosseri-typer franske og hentet fra hestevogne og
ordet Buckboard er benævnelsen for en typisk amerikansk hestevogn med
fire meget høje hjul, hvor ikke akslerne men den topersoners agestol er
ophængt på helelliptiske fjedre. Men der ligger i ordet noget med |
|