Bilhistorisk Tidsskrift  121/1995     side  21

      
  Madpakketur
på Sydsjælland

Til den sydsjællandske madpakke-tur 25. maj dukkede et ikke-medlem, A. Overgård, op og parkerede sammen med deltagerne på Torvet i Præstø. Den fine lille Opel P4 fra ca. 1936 har et lokalt bygget karrosseri fra den nu nedlagte karetmager virksomhed i Orup på Stevns.

Fransk elegance fra 1965 og en stor sjældenhed, ikke mindst på disse breddegrader, er Peter Schmidt Jensens Citroën DS 21 med karrosseri fra Chapron. Også med kalechen lukket er den usædvanlig vellykket.

Idel ideel idyl på Torvet i Præstø - de tre rumper tilhører Flemming Sørensens Vauxhall T80 1930 speedster, Peter Gerings Alvis Speed Twenty 1937 og Torben Okkels' 1934 Singer 1½Litre.