| |
Kronsbjerg Special
JESPER HERMANN har
restaureret hvad der formodes at være den sidste overlevende af de
specialracere, der blev lavet så mange af da dansk, og nordisk, bilsport
kom i gang igen efter Anden Verdenskrig. Efter Jesper Hermanns egen
beretning følger en præsentation af en del af vognene, og af begrebet
Nordisk Specialvogns Klassen.
|
Da Anden Verdenskrig sluttede var
behovet for atter at køre motorløb meget stort, men som alle ved
var biler en mangelvare. Importforbud, benzinrestriktioner og en
absolut krigshærget bilpark var årsagerne.
En gruppe opfindsomme folk kunne
dog ikke holde sig fra motorløb, så der fremkom et ret stort antal
selvbyggervogne, som bestod af en god portion fabriksdele, en anden
portion opfindsomhed og en stor mængde vovemod, idet bilerne jo
helst skulle kunne køre så hurtigt
S.E. Kronbjergs specialracer som den så ud ved Hobro-banens åbning
i juli 1947. |
|
som muligt. Det var ofte Ford V8
komponenter på en modificeret ramme, men alt kunne bruges, selv
flyvemaskinedele. Disse mærkelige biler blev så forsynet med et
nødtøftigt karrosseri, ikke altid lige kønt. Efterhånden opstod
to vognklasser, som anstrengelserne deltes mellem, den oprindelig
engelske 500 cc Midget klasse - senere den internationale Formel III
- og Nordisk Specialvogns Klassen (Vi kommer tilbage til at mange
vogne blev bygget inden disse to klasser tegnede sig tydeligt, nogle
kom tilfældigvis til at passe i en af dem, men mange faldt imellem
dem og gled ret hurtigt ud af billedet. Red.). |
|
|
De nordiske specialracere kørte ofte i
klasse med de meget få racersportsvogne og i enkelte tilfælde med
besøgende ægte Formel I racere.
En af disse nordiske specialracere måtte
naturligvis være et fund for en der er bidt af historisk race. En gang i
1962 slog lynet ned i mig, forstået sådan at jeg en sommeraften var
vidne til et mærkeligt syn. En lang tingest på fire hjul, cremefarvet
med brunrøde hjul og skærme, startede -eller lettede - fra kantstenen
på Strandvejen i nærheden af Tuborg i Hellerup. Det var mit første
møde med vognen, og jeg anede i virkeligheden ikke hvad jeg havde set.
Ved flittig læsning af bilannoncer i Berlingske Tidende (der var noget
ved dem dengang) så jeg en annonce: Sportsvogn, Bugatti-lignende, til
salg. 15.000 kr. På en adresse på Christian den Tiendes Allé i Lyngby.
Den var ikke i særlig god stand, så jeg beholdt min Morris 8 Sport fra
1935.
Fra 1965 til ca. 1974 mistede jeg helt
kontakten med vognen, indtil jeg en dag hørte at den var under
restaurering i Snekkersten, hvor jeg |
|
