Bilhistorisk Tidsskrift  123/1996     side  5

      
 

  Så vidt „Standard Catalog". Det oplyses at hvis man skulle være i besiddelse' af et perfekt bevaret eller restaureret eksemplar bør en 1907-08 Gentleman's Roadster i dag kunne indbringe 20.000 dollars og en 1909 9-personers touring 30.000. Der er dog ingen tegn på at nogen af Larsens bil-

Det eneste trykte billede fra tiden er fra det amerikanske tidsskrift MoTor i februar 1909. Vores gengivelse er ikke god - det er fra en fotokopi af en fotokopi - men bedre end ingenting. Det er samme billede som findes i "Standard Catalog".

 

mæssige frembringelser skulle have overlevet.
   Artiklen i „Standard Catalog" er illustreret med en dårlig gengivelse af et reklamebillede af den 9-personers, og det oplyses at det stammer fra den bil-historiske samling på Detroits Bibliotek.
   Man må ikke tro at mit blik af sig selv faldt på den af „Standard Catalog"s 1.568 sider, hvor Larsen og hans Falcon er nævnt. Sagen er, at da jeg var ved at afslutte arbejdet med artikelserien for en del år siden om Rolls-Royce Silver Ghost i Danmark, fandt jeg et notat fra den navnkundige, men ikke altid lige troværdige Mr. Norton, om at direktøren for Premier Is, John M. Larsen,

 

 skulle havet ejet en RR. Jeg satte mig derfor i forbindelse med hans datter, den fejrede sopran, Kongelig Kammersangerinde Dorothy Larsen (Føns). Hun kunne fortælle at hendes far aldrig havde kørt RR, derimod mest Packard og Cadillac - men i øvrigt selv havde fremstillet biler. Af hende lånte jeg et par fremragende billeder som jeg dengang affotograferede og nu for første gang kan offentliggøre. Hun fortalte også at på grund af forsølvningen af de blanke dele blev vognen også kaldt Silver Falcon. Dorothy Larsen havde af gode grunde ingen personlig erindring om det, da hun var født i 1911, men hun mente at bilen på billederne var den, hendes far havde lavet.