Bilhistorisk Tidsskrift  123/1996     side  7

      
 

Desværre stemmer dens udseende ikke overens med nogen af de to modeller, som „Standard Catalog" beskriver. På den anden side har jeg heller ikke været i stand til at identificere den som noget andet mærke. Jeg har brevvekslet intensivt med „Standard Catalogs" hovedforfatter, Beverly Rae Kimes, der heller ikke genkender den som noget andet fabrikat og er overbevist om at den er en af Larsens frembringelser. Så måske kunne man tænke sig at det er et enkeltstående eksemplar af en bilmodel, Larsen har bygget til sig selv inden han fandt på at lave biler til andre. Det var nemlig ikke ganske usædvanligt. Man bemærker en oval på vogndøren, figuren i ovalen er svær at tyde, men det er ingen falk, snarere en drage. Vognen er ikke voldsomt stor, men har meget kraftigt dimensioneret gummi, uens på for- og baghjul, måske har den været tung. Så lægger man mærke til at der ingen gæller er i motorhjelmen og at køleren

Larsens Falcon Ninety forekom også i en annonce, som opregnede hvilke biler der var fabriksmonteret med magneter fra Amerikansk Bosch.

 

nærmest sidder foran forakslen. Det er nok de mest karakteristiske ting ved den - hvis nogen mener at genkende den som et andet mærke, hører jeg meget gerne om det.
   Personerne på billederne er Larsen selv, hans kone Jenny Annette og to ældre søskende til Dorothy Larsen, Esther og Harry Edward.
   Et par år efter min kontakt med Dorothy Larsen afgik hun ved døden og efter yderligere et par år døde i 1994 hendes og Johannes Fønss' eneste barn, Jennie Larsen Fønss. Med tilladelse af eksekutor og arvingerne fik jeg lov til at gennemsøge boet for de to fotografier, jeg tidligere havde lånt, og da der faktisk her i landet kun var arvinger på Fønss-siden, gav de mig også tilladelse til at udtage hvad jeg kunne finde af materiale vedrørende John M. Larsen. Og det var af et ganske betragteligt omfang. Jeg har siden sorteret det sådan at den store mængde udklip og fotografier om Larsens engagement i flyvning er overdraget til Dansk Flyvemuseum, og materialet vedrørende Larsens øvrige erhvervsmæssige karriere, på nær bilfabrikationen, vil senere blive overladt Erhvervshistorisk Arkiv i Århus.

 

Det hele giver et indgående billede af en meget stor personlighed inden for amerikansk og dansk erhvervsliv, og det kan undre såre at han aldrig har figureret i Kraks Blå Bog eller i noget mig bekendt opslagsværk om dansk erhvervsliv. I hans mest aktive tid i Danmark var han dog jævnligt nævnt i dagspressen.
   Fortrinsvis ved hjælp af Larsens egne oplysninger til et amerikansk flyvetidsskrift i 1921 plus hvad der står i diverse jubilæumsskrifter og i nekrologerne ved hans død i 1950 kan man stykke sammen at han blev født 11. november 1874 i Bagterp ved Hjørring, som søn af Christine og Anthon Larsen, gik i dansk folkeskole og formentlig fik en kortvarig uddannelse som mejerist i sin fødeby og allerede som 18-årig stak til USA, uden en øre på lommen. At han senere benævnte sig selv ingeniør synes ikke at have nogen nævneværdig baggrund i realiteter, men at han nok kunne hamle op med hvem som helst med en formel ingeniøruddannelse er til overflod dokumenteret.
   Fra de selvbiografiske noter i 1921 kan citeres: Indførte videnskabelige danske mejerimetoder i USA, pioner