Bilhistorisk Tidsskrift  123/1996     side  23

      
 

Olsens racer

I sidste nummer af Bilhistorisk Tidsskrift beskæftigede vi os med de specialracere, som blev bygget i de nordiske lande kort efter Anden Verdenskrig. Noget af et åbent spørgsmål udgjorde Daniel Olsen og hans Steyr racer. Som heldigt er kan DVK-medlem Lars Bechs far, Leif Bech (ikke at forveksle med den i sin tid kendte Indian-mekaniker og speedway-rytter) give alle svarene, for han har kendt både familien Olsen og raceren godt. Leif Bech skriver:

Undertegnede var i beskedent omfang med til at bygge den omtalte bil. Jeg lærte Åge Daniel Olsen at kende i 1947. Dengang drev han sammen med sin far og en yngre bror, Bent, en lille-bilforretning med køreskole og værksted på hjørnet af Skt. Hansgade og Toftegade på Skt. Jørgensbjerg i Roskilde. Vognparken bestod af to Citroën 1930 og 32 som hyrevogne og skolevognen var en Citroën 1933 svanemodel. 4-personers cabriolet. Firmaet blev i folkemunde kaldt 1331,


Kamp
til stregen mellem SvHauber i den Alfa-Romeo, han stadig kører, Åge Daniel Olsen i Steyr 8 Special og Arnold Jensen i Ford.

 

det var telefonnummeret, eller Flyvebådsstationen. For som man sagde, de kørte ikke, de fløj lavt. Familien var meget motorsportsinteresseret og deltog i mange orienteringsløb. Det kan nævnes at broderen Bent Olsen og Daniel Olsens yngste søn Frank D. Olsen begge kørte på Jyllands Ringen i midten af halvfjerdserne i Ford Escort og Capri.
   En dag kom der en lastbil ind på værkstedet i Toftegade, og den havde en besynderlig motorgang. Det viste sig at den havde fået udskiftet motoren med en luftkølet Steyr V8, som var købt hos en sønderjysk autoophugger. Motoren havde ligget i en tysk militærbil, det kan have været en stabsvogn fra krigsårene.

 

Der opstod den tanke at bygge en racerbil omkring sådan en motor, og man begyndte med en chassisramme med bagtøj fra Citroën 1932. Fortøjet var fra en Peugeot med uafhængigt ophæng og gearkassen var med 7 gear, inclusive et mellemgear med speciel gearvælger til mellemgearet, fabrikat ukendt for mig. Under opbygningen korresponderede Daniel Olsen med Steyr fabrikken og fik gode råd om tuning mm.
   Lidt historie: Da en af de interesserede kom ind på værkstedet under arbejdet med raceren og så at der var en karburator for hver cylinder, i alt 8, spurgte han Åge, hvordan han ville bære sig ad med at stille dem, og fik som svar: - Hvordan tror du at ingeniørerne har regnet ud hvordan man kan skyde med maskingevær gennem propellen på en Spitfire?
   Når motoren blev startet på værkstedet kunne det høres over det meste af Roskilde, som Jens Vinther Sen., der dengang boede i nærheden, for nylig fortalte mig, så var det afsted for at se hvad de lavede. Skulle bilen afprøves foregik det altid om natten med fri udblæsning ad Frederiksborgvejen til Risø og retur. Når de vendte tilbage var