Bilhistorisk Tidsskrift  123/1996     side  25

      
 

der, Skt. Hans Hospital m. fl. Da Bent døde og nevøen overtog værkstedet gik Åge på pension, og han døde 2. januar 1990.
   Med hensyn til de manglende resultater med Steyr'en kan jeg sige at pengene var meget små og det gik alvorligt ud over husholdningspengene når der skulle købes dæk eller andre dele. Der var ikke til de nødvendige forbedringer, derfor stoppede det eventyr.
   Da en tømmerhandlersøn fra Hillerød blev overhalet meget tæt i sin Sølvpil af Steyr'eren på Roskilde Ring en træningsaften, kørte han ind i ryttergården og sagde: - Stop den mand, han er gal. Hvortil Robert Nellemann skal have sagt: - Ja, det ved vi godt, og du kan være glad for at han ingen penge har, for ellers havde vi ikke haft en chance.
   Til støtte for min hukommelse har jeg forsøgt at skaffe mig oplysninger hos andre om Steyr'eren. Det gav kun et meget lille resultat, men når snak-




Åge Daniel Olsen har løftet motorhjelmen af Steyr'en, så man kan se de to blæserhuse. Citroën-køreren Evald Søgård ser på,

 
ken faldt på Vognmanden (faderen), havde alle en lille historie, Til forskel fra Åge, som var en monumental skikkelse, var Vognmanden, Ernst Olsen, en lille, spinkel mand, men med et utroligt overblik i en bil og med en formidabel køreteknik, hvilket hans sønner Åge og Bent til fulde havde lært og som vi andre i al beskedenhed for-  

søgte at efterligne. Vognmanden havde en meget speciel humor, han gjorde lige hvad folk sagde, hvis det var grotesk nok - eller det omvendte, hvilket man kan erfare med disse historier, især den første:
   En familie skulle køres til Skt. Jørgensbjergs alderdomshjem. Da de nærmede sig bygningen sagde kunden