Bilhistorisk Tidsskrift  123/1996     side  27
      
 

dannede kørelærere og når Vognmanden havde lært en elev at køre bil var det ikke elevens skyld hvis der senere skete ham noget i trafikken. En af disse elever blev chauffør i lillebil-forretningen, dengang var Citroën'erne udskiftet med Dodge 33-34 modeller. Han kom kørende en vinterdag i et område han ikke kendte, i stærk fart. Pludselig endte vejen i en tværvej, umuligt at dreje uden at vælte, midtfor stod et stort træ, valget var højre eller venstre om. Det blev venstre, ud på pløjemarken var resultatet, højre for- og bagskærm, trinbræt og dørbeslag blev lagt ned. Han fik hjælp af en landmand til at fa op på vejen igen og kom slukøret hjem. Vognmanden gik en runde om vognen, så ned på chaufførens sko, som var meget plørede, og sagde: - jeg fatter ikke hvordan du kan få møg på skoene af at køre bil.
   Da Citroën'erne blev udskiftet med Dodge kom fra København to repræsentanter for et bilfirma for at handle med Vognmanden. De kiggede på svanemodellen, som ikke var til salg, den ene talte om at det var en tung og død vogn. Her må indskydes at den var ikke helt almindelig. I de lange vinter

   aftener havde familien Olsen siddet og poleret indsugningsmanifold og indsugningsporte så de var glatte som en glasplade, krumtap og plejlstænger var afvejet, svinghjulet afdrejet for at lette det og karbureringen forbedret. Så lød Vognmandens bløde stemme: -Åge vil du køre d'herrer en tur til Boserup og tilbage. Den ene skulle på toilettet og kom ikke med. Vi der vidste hvad det indebar hoppede i den 4-cylindrede fra 1930 og for ud til bjergsvingene for at se hvad der ville ske. Et øjeblik efter at vi var landet så vi svane-modellen på vej til det første sving med stor fart. Repræsentanten tænkte nok „her bliver der bremset", men tværtimod blev der gearet ned og speederen i bund rundt i svinget, højre forhjul i højre vejkant, bagenden nærmede sig venstre vejkant og vice versa i næste sving. Dørene var fremadvendte og meget brede, så de nåede til bagsædet, indvendig hang en lang, flettet læderstop, som gik fra forkant til bagkant, ved at trække i den kunne man fra enten for- eller bagsæde åbne døren. I et sving blev repræsentanten hysterisk, slog armen ned i remmen så døren sprang op, og han var på vej ud, men Åge fik tag i kra-  

 

Bent i fuld mundering, og bagved Kaj Buurfeldt.

ven på ham med højre hånd mens han med venstre styrede igennem svinget,