Bilhistorisk Tidsskrift  124/1996     side  2

På gensyn

Forenings-Registret optog pr. 17. oktober 1958 under nummer 2245 ,Bilhistorisk Selskab" som sideordnet navn for registreringsnummer 2098 „Dansk Veteranbil Klub". Dermed var en væsentlig side af klubbens hele formål tilgodeset, som enstemmigt vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling 14. maj 1957. Man bemærker en vis Sendrægtighed i nævnte registers ekspedition af sagen.
   Men efterhånden som et medlemsblad tog form, var det derfor nærliggende at det kom til at hedde „Bilhistorisk Tidsskrift".
   DVK har stadig Bilhistorisk Selskab som sit andet navn. Bil-historisk Tidsskrift vil også bestå, men herefter kun som et antal sider - eller linjer - i Veteran Tidende. Beslutningen om denne ændring er truffet af en valgt bestyrelse og kan derfor ikke anfægtes.

 Det er med blandede følelser at Bilhistorisk Tidsskrifts redaktør i over 32 år, Deres Ærbødige, følger med i denne forandring. Det er næppe nogen hemmelighed at jeg selv var ude om det, da jeg sammen med Kjeld Schouboe mavede mig ind i bladudgivelsen i 1964, med den begrundelsen at den daværende redaktør intet blad havde udsendt i meget lang tid (hans forklaring var at han havde for meget stof!). BhT havde været fremstillet i A4 på en spritduplikator, med enkelte billedsider i kontor-offset. Kjeld regnede ud at vi kunne lave et blad i rigtigt gammeldags bogtryk til samme pris, og det holdt stik i lang tid, så steg prisen som på alt andet. I årenes løb fik så nogle ondt af prisen og indhentede tilbud som tilsyneladende var billigere, det viste sig ikke at holde, men væsentligst var at den tekniske fremstilling skulle foregå i den anden ende af landet, og det stod ikke til Deres Ærbødiges arbejdsstil, som indebærer et ubegrænset antal korrekturer og anvendelse af originalt billedmateriale.

Det kan nu muligvis delvis klares ved hjælp af telefax og lidt forringet billedkvalitet.
   Fra begyndelsen var det os først og fremmest magtpåliggende at bladet skulle komme punktligt fire gange om året som aftalt. Det lykkedes også stort set indtil de allersidste to år, hvor det på grund af stort (andet) arbejdspres kun er blevet til tre numre om året. Men nu var til gengæld forlængst Veteran Tidende kommet til, så manglen blev næppe bemærket af medlemmerne.
   Hvad vi ikke forudså var, at hjælpen til at fylde bladet fra resten af den (måske delvis på grund af bladet) hastigt voksende medlemsskare var og blev yderst begrænset. Dog var der prisværdig medvirken af Flemming Sørensen og Poul Erik Hansen med gode råd om restaurering, og bil-historiske artikler fra en del andre medlemmer. Ingen nævnt, ingen glemt, siger et dumt ord. Men nogle artikler står for mig som særlig betydningsfulde, nemlig Bent Hoffinanns om hans Bugattirestaurering, Peter Alnøes om det