| |
Som sagt et det J.H. Hjortstrøm vi kan takke for
hovedparten af fotografierne og oplysningerne. Han blev ansat på
Fælledvejs politistation 1/9 1917. I efteråret 1918 kom han til at
|
|
køre den lejede Hupmobile og fik snart
efter overopsynet med Københavns politis motorkøretøjer og var desuden
politiets kørelærer. Hjortstrøm blev i slutningen af 1920'erne
politiets motorsagkyndige med den særlige opgave at rykke ud til
færdselsulykker for at undersøge de forulykkede motorkøretøjer. Han
steg i rang indtil han i 1941 blev politiassistent, og gik på pension i
1954.
er mærkeligt nok at Back efter kun to årtier skyder så skævt.
Før politiet fik egne biler var
fremgangsmåden at når der var brug for biltransport, fx til at køre en
arrestant til politistationen, prajede man den nærmeste droske, det være
sig hestetrukket eller motoriseret. Opdagelsesbetjentene ankom også i
heste- eller bildrosker til deres opgaver, hvis afstanden gjorde det
fornødent. Politiet rådede dog også over hestetrukne salatfade,
formentlig især til transport af fanger til straffeanstalterne. Men man
kan jo undre sig over at politiets motorisering i det hele taget begyndte
så forholdsvis sent, blandt andet sammenlignet med brandvæsenets. |
|
I „Motor" kunne man i 1915 læse
et indlæg af signaturen K.M.: `I Motor Nr. 463 fremdrog en Indsender det
mærkværdige i, at Brødfabrikkerne stadig bibeholder Hestedriften i
Stedet for at benytte Automobiler.
`Det har imidlertid undret mig mere, at
Politiet ikke anskaffer sig Automobiler til hurtigt at skaffe sine Folk ud
på Steder, hvor der er Brug for dem.
`Det falder særlig i Øjnene, hvor
langsomt Politiet reagerer ved Ildebrande. Tiden, der medgaar fra
Brandvæsenet bliver alarmeret, til det møder ved Brandstedet, er yderst
ringe, og vil sikkert blive endnu kortere ved Indførselen (sic) af
Motorsprøjter, i hvilken Retning Udviklingen jo gaar. Men fra det
Øjeblik Sprøjterne møder og begynder deres Virksomhed, indtil Politiet
ankommer, medgaar der alt for lang Tid. Det er jo saadan, at saa snart
Sprøjterne ankommer, trænger Tilskuerne sig i tætte Skarer om
Brandfolkene og er til stor Gene for dem i deres Arbejde, og da det tilmed
er på dette Tidspunkt, der skal arbejdes særlig hurtigt for at komme i
Lag med Ilden, inden den har faaet for stor Udbredelse, er det følgelig
ogsaa den Tid, |
|
