Bilhistorisk Tidsskrift  124/1996     side  20

      
 

 

Efter at have måttet køre skolekørsel med den klodsede Triangel udrykningsvogn har det været en lise for Hjortstrøm at skifte til den FIAT 501, K 13.672, som politiet fik 3/9 1921. Muligvis blev den købt brugt, de flade skærme og det rammeløse vindspejl siger i hvert fald 1919-model.







Nu vokser mystikken. Hjortstrøm oplyser at K 13.672 var i brug til 4/5 1931, men på fotografier fra 1925 og senere har den helt skiftet udseende og ligner nu en 1922-23-model med de senere skærme og det vindspejl som var typisk for de to årgange. Tilsyneladende har den også skiftet farve. I sin ældste skikkelse har K 13.672 en FDM kølerfigur, på de senere billeder har både den og de andre FIAT vogne den originale med vinger og motometer med viser Køreeleverne var ikke kun politifolk af forskellige grader, men også andre med tilknytning til retsvæsenet, fx den senere højesteretsdommer H. Preisler Knudsen og den senere kredslæge i Slagelse Johs. Fog.