DANSK VETERANBIL KLUB

 MEDDELELSER TIL MEDLEMMERNE januar 1957   side 1

 
 

 

 
I anledning af årsskiftet er det naturligt at tænke på, hvad vi i 
1957 skal nå at udrette i Dansk Veteranbil klub. Lad det med det sam-
me være sagt, at går vi alle i klubben og venter på, at andre skal 
tage initiativet til et eller andet, så er det så godt som sikkert, 
at meget lidt vil ske.
Her skal ikke dvæles ved ting, der blev eller ikke blev til noget 
sidste år, andre beretninger fortæller herom:, men det er rart at gøre 
sig klart, at kritik af forskellig art pibler frem, og en del ulmer 
vel nok i landsdelene og i hovedstaden. Overfor sådant er det klogt 
at ruske op i sig selv og stille sig selv to spørgsmål, 1) hvad vil 
vi nå frem til og 2) hvordan vil vi nå frem dertil. At preservere 
dertil fortjente køretøjer er vist svaret på spørgsmål 1) og et svar 
alle er fuldt enige om. Derimod kan der gives mange svar på spørgs- 
mål 2) og flere som kan være ligegode.
Da klubben blev startet i efteraret 1954 var der megen diskussion om 
de retningslinier, der skulle lægges til grund for klubbens drift, og 
flere røster rejste sig, for så hurtigt som muligt, at nå et højt 
medlemstal, kaste sig i armene på presse af en hvilkensomhelst art

og på denne måde spænde et net ud over landet til hurtig opnåelse af 
en oversigt over de køretøjer af interesse, der måtte findes. Andre
meninger var, at der skulle føres en nidkær kontrol med, hvilke med- 
lemmer, der søgte optagelse, så man var sikre på, at tilgående med-
lemmer brændte af den hellige ild for klubbens sag, og man således 
slap for alle de kedelige udmeldelser af medlemmer, der ikke havde 
gjort sig klart, hvad det hele drejede sig om.
Efter kort tid faldt diskussionen dog til ro i det standpunkt, at man 
kun ønskede streng saglig presse, og at nu drejede det sig om at gøre 
nogle bilfund, som forhåbentlig skulle vise, at der i det hele taget 
var nogen mening i at fortsætte med klubben. I dag ved vi, at der er 
gjort fund, der fuldt berettiger klubbens eksistens, der er gjort fle-
re fund, end man har kunnet overkomme at tage sig af, og nu skal det 
siges, at klubbens arbejde er ikke gjort ved at gøre bilfund, nej når 
fundet er gjort, er den lange ende tilbage, nemlig restaureringen og 
tilbageførelsen af det ofte skammeligt mishandlede køretøj til dets 
oprindelige udseende og kvalitet. Heri ligger svaret på begge de nævn-
te spørgsmål, lad os se nogle flere velholdte køretøjer i alle vore 
fire klasser, der er gode muligheder for at anvende velholdte halv- 
veteraner og fuldblods køretøjer som brugsvogne, og stil så nogle 
flere spørgsmål til vort bibliotek om literatur til hjælp til arbej-
det.
Med ønsket om at se mange restaurede køretøjer i det nye år bringer vi 
hermed alle vore medlemmer vor—nytårshilsen.

                                ------------
Ved årsmødet den 2. november 1956 aflagde formanden beretning og om- 
talte herunder navnlig forholdet til TEKNISK MUSEUM. Med museet havde 
klubben haft et særdeles godt samarbejde, der havde givet sig udslag 
ikke blot i hjælpsomhed med hensyn til lokaler, teknisk bistand o.a., 
men yderligere havde givet sig udtryk i et tilskud til klubbens arbej-
de.
Formanden omtalte, at han havde det indtryk, at det i klubbens dagli-
ge arbejde med myndighederne var af stor betydning, at man havde denne
gode forbindelse med TEKNISK MUSEUM, og han præciserede, at man efter 
hans mening fortsat burde følge en strengt saglig linie i klubbens
arbejde.

 Næste side