|
DANSK VETERANBIL KLUB |
MEDDELELSER TIL MEDLEMMERNE marts 1957 side 3 |
||
|
til rimelig pris. Sådanne fotokopier kan
tekniske biblioteker her i landet som regel fremskaffe gennem udlandets biblioteker, forudsat at man kan opgive tidsskriftets navn, årgang og side nr. - men hvem kan det! Det var lidt om forarbejdet. Om selve restaureringens mål gælder kun een regel: VOGNENS ORIGINALE UDSEENDE eller som englænderne siger: true to type. Amerikanerne tager det mindre tungt, de viger ikke tilbage for at forcrome det gamle messing blot for at slippe for at pudse det. Lige så forkasteligt er det at gå den anden vej, ved at lade så meget som muligt fremtræde i blank messing for derved at få vognen til at syne ældre* At finde frem til vognens originale udseende indtil mindste de- talje, er et meget spændende og lærerigt arbejde, som man ikke må snyde sig selv for. Hvis man kan tegne bør man, forinden man går over til at adskille en del af vognen, tegne alt dette op. Kan man ikke tegne kan et fotografi- apparat også bruges. Den mindste detalje kan få betydning sidenhen. Man kan under arbejdet udvikle sig til en hel Sherlock Holmes - mest til glæde for sig selv- Af lutter iver må man dog passe på ikke at glemme sin kone og sine børn - men herom en anden gang. Aftryk i træ eller maling kan fortælle ikke så lidt om dele som engang har siddet her - og som nu mangler. Vent derfor så længe som muligt med at fjerne disse aftryk og kásser ikke de gamle dele - de kan få betydning engang. Selv har jeg fortrudt, at jeg på et ret tidligt tidspunkt af restaure- ringen lod en maler fjerne de mange tykke lag maling på motorhjelmen, uden at jeg selv undersøgte lagene. Jeg husker kun at der inderst var flere lag cremefarve. Siden er vognens nuværende røde farve med staf- fering i vermillion blevet draget i tvivl, idet Germain bilerne den- gang efter sigende kun leveredes i creme, grønt eller gult. På den øv- rige del af vognen findes kun svage rester af creme, idet vognen har været slebet i bund - sånu aner jeg ikke, hvilken farve stafferingen burde have, hvis jeg engang vil male den creme. Hvor mærkeligt det end lyder, er vognens oprindelige instrumentbrædt forsvundet, da jeg indleverede det til snedkeren. Det var nødvendigt at lave et nyt, da det gamle var stærkt beskåret, da vognen i sin tid blev ombygget med torpedo, Heldigvis havde jeg lavet en nøje opmåling af instrumentbrædtet med alle dets huller og mærker. Det har været meget diskuteret, hvor nøjeregnende man skal være med bibeholdelsen af originale smådele, såsom skruer, bolte og møtrikker, som er synlige ovenpå skærmen. De fleste knækkede grundet rust, da jeg afmonterede skærmene. Jeg opdagede, at jeg ikke kunne få nye bolte i den størrelse med den tilsvarende, flotte størrelse i hoved, og da jeg ikke ønskede at køre rundt med nogle små moderne boltehoveder, flytte- de jeg de gamle over på nye bolte. Et af mine sidste store problemer har været kalechen. Vanskeligheden bestod i, at jeg manglede træstængerne - til gengæld havde jeg to ka- lecher. De nødvendige metalholdere og bæringer havde jeg heldigvis samt en stump af en træstiver. Den ene kaleche var af sort Oilcloth, den an- den af lærred og med sidestykker. Begge var i så god stand, at de kunne lappes. Jeg troede til at begynde med, at opgaven kun bestod i at finde ud af hvilken, der var den originale - men ak, så let skulle det ikke være. Imidlertid sendte jeg opmålinger af begge kalecher til den engel- ske Veteranbil Klub og til en Germain-Ejer i Sussex som har en 1905 vogn af 14 HP. Jeg håbede inderligt, at den med sidestykkerne ville vi- se sig at være den originale - de første sidestykker kom jo allerede i 1906. Under korrespondancens forløb blev kalecheholdernes placering på karrossen draget i tvivl og ved at åbne polstringen i siderne fandtes mærker at to andre placeringer af holderne. Efterhånden fik jeg rekon- strueret de tre forskellige udgaver af vognens kalecher. Oilcloth ka- lecehen viste sig at være den oprindelige. Imidlertid kan den ikke an- vendes, da den er blevet forkortet i anden runde, da holderne blev flyt- tet. Kalechen med sidestykkerne har været fra omkring 1912, da vognen |