DANSK VETERANBIL KLUB

 MEDDELELSER TIL MEDLEMMERNE september 1957   side 4

 
 

 

 
Batteri: 12 volt. Benzintank: 90 liter. Oliesump: 4 liter. 
Hjulbase: 144". Sporvidde: 56". Vægt af chassis: 25 cwt.
Kompressionsforholdet er: 1:3,8 og ved max.omdrejningstal 22oo O/M
køres 12o km/time ved udvikling af 75 bhk.
Medlemmerne bedes indsende lignende specifikationer, som så vil blive publicerede.

SUKKERHUSVOGNEN ER STARTET:
"De indbydes herved til at overvære starten af en af Danmarks ældste
motorer", lød det til mig i telefonen forleden dag, "det sker på lør
dag", og lørdag eftermiddag kørte et antal velholdte automobiler af
forskellige årgange op foran et nyt hus på en lille vej. En halv snes
herrer forsvandt ind i huset, hvorfra der en time senere lød et højst
mærkeligt spetakel, der fik ungdommen i kvarteret til at stille sig 
op på fortovet og lytte. Gennem et kældervindue til vejen var der 
stukket en slange, der udsendte en tydelig
og  stikkende røg, samtidig 
med, at der som førnævnt lød motorstøj fra kælderen.
Vi kikker indenfor og ser, hvad der er sket og hvorledes. Straks ef-
ter de omtaltes herrers ankomst bød husets ejer velkommen med et styr
kemiddel, idet han gjorde opmærksom på de farer, deltagerne om få mi-
nutter kunne møde, og han kom med visse praktiske råd - som en sidste
advarsel. Alle erklærede dog, at de ville være med, og en efter en 
blev vi da lukket ned i kælderen, og hvilken kælder! Forestil Dem, 
kære læser, et rum 4 x 6 m, der i forvejen er godt "tapetseret" 
med reoler, bord m.v. - det er en såkaldt Hobby-kælder og legestue 
for voksne og børn, - her er både radio og skrivemaskine (også vetera-
ner), på væggen ler en Storm-P. serie den besøgende i møde, måske for 
at bøde lidt på synet af de tidsskriftrækker, der taler sit eget sprog 
om slid i sene nattetimer. Det hele er så typisk et udtryk for virke-
og skabertrang. Ikke mærkeligt er det heller, at vi her skal opleve 
det helt usædvanlige.
Kære læser, neonlyset er tændt, nutidsmenneskets ramme om fortiden er
sluttet, og alle øjne er rettet mod den krog af kælderen, hvor gen-
standen for mange timers arbejde nu skal præsenteres for denne kreds 
med Teknisk Museums ledelse i spidsen). Vi er klar til at bivåne en
oplevelse, der vil indgå i vor klubs historie.
Med sikker hånd fylder klubbens sekretær benzin i en dåse, der anbrin-
ges i en højere position end den bitte; motor. Første konservator ord-
ner køleproblemet (en slange fra kælderhanen lod vandet passere om
motoren gennem dens kølekappe med rundløb til en spand. På tegnet 
"klar" griber sekretæren en kæmpe-bjørneskindshandske til højre hånd,
og med et par elegante cirkelbevægelser i det specielt ny-fremstille-
de ekstra svære starthåndtag sættes motoren igang. Først kommer der 
et par små, spæde hik, senere en regelmæssig tikken, og tilsidst tak-
ket være 1. konservators '"ventilbevægelser" mod tommelfingeren arbej-
der motoren med en jævn rytme, alt imedens klubbens formand ivrigt for-
eviger begivenheden med sit ældgamle Veteran-Kamera, særlig røgudvik-
lingen fra udblæsningsslangen, der er ført op gennem det åbne vindue, 
er genstand for fotografens opmærksomhed. Motoren går nogle minutter, 
så udvikler den så meget varme, at udblæsningsslangen kommer i brand, 
vi stopper maskinen og kvæler den lille ild i slangen. Vi har alle 
både set og hørt, at der er liv og kraft i den gamle motor, og vi glæ-
der os til at se vognen køre sin første tur.

 Næste side