Bilhistorisk Tidsskrift  No. 4 1958   side  6

               Klubben forväntar sig, att medlem som for-
          sett sin automobil med vagnmärket, efter basta
          förmåga vidmakthåller automobilen i ett sådant
          skick, och framför den på ett hänsynsfullt och
          värdigt sätt i överensstemmelse med klubbens syfte
          och anda.

-o0o-

      I gamle automobilspecifikationer ser man ofte vognenes motor-
ydelse angivet ved to tal, f.eks. Mercedes 38/250 eller Isotta-
Fraschini 28/155. Det er nok almindeligt bekendt, at det første tal
angiver kraften i "skatteheste" og det andet bremsehestekraften,
men de kriterier, hvorefter man bedømte automobilers skatte-HK-
ydelse, er - og vel især for en yngre generation - omgivet af en
vis mystik. Det skal derfor her søges at give et lille indblik i,
hvilke krumspring man i de forskellige lande gjorde for at beregne
vognenes skatte-satser.
      I England regnede man efter formlen HP = D^2.N/2,5, hvor D an-
gav boringen i inches og N betegnede cylindertallet. Udtrykkes D
i millimeter, bliver divisor 1613 i stedet for 2,5. Denne formel
anvendtes ogsaa i 19 af Amerikas stater; i andre stater talte man
direkte efter slagvolumen eller vægt. Den engelske HP-formel bevir-
kede, at engelske automobiler i mange aar var præget af faa cylind-
re, smaa boringer og lange slaglængder.
      I Danmark, Tyskland, Norge, Rusland og Schweiz beregnedes
skatteydelsen af ligningen SkH = 0,3^.N^.D^2.S. 0,3 var konstant,
N angav antallet af cylindre, D boringen i centimeter og S = slag-
længden i meter. Vort broderfolk hinsides sundet var dog velsignet
med en langt mere intrikat formel, idet de svenske myndigheder reg- nede med ligningen SkH = N^.D^2.S^.U/C, i hvilken N = cylindertallet,
D = boringen i centimeter, S = slaglængden i centimeter, U = det
normale omdrejningstal i minuttet, og C = en variabel divisor, der
for totakt,notorer androg 180.000, firtakt-motorer 220.000 ved kør-
sel paa benzin og 240.000 ved kørsel paa petroleum. Voila!
     Skatteligningernes overdrev var vidt og bredt, og da der ikke
kunne opstilles nogen omregningsformel ved forholdstal fra det ene
land til det andet, herskede der et virvar uden lige paa gebetet.
Til eksempel et par formler fra andre'lande.
Belgien: Skh= K(D²•S•N•U), K = 4,5-5, N = 1000; Japan: SkH = D^2.N/3;
Ungarn: SkH = D^2.N/20; Italien: SkH = 0,0525^.N^.D² el. 0,0350^.N^.D².

Næste side