Bilhistorisk Tidsskrift  No. 9  1958   side  6

     Vognen er i eet, og alt, - med undtagelse af kalechen- et, me-
get velholdt eksemplar, en udmærket repræsentant for en vellykket
og gennemført automobilkonstruktion fra første halvdel af tyverne,
     Med sin kvikke motor, glimrende vejbeliggenhed, direkte sty-
reapparat samt korte akselafstand egner den sig fortræffeligt til
landevejs- saavel som til bykørsel.
     Motoren er firecylindret, sideventilet, med et slagvolumen
paa 1460 ccm  og en ydeevne paa 18 normal-HK; cylindre og stempler
af støbejern, Krumtapakselen hvilende i broncelejer foret med
hvidmetal. Gearkassen rummer 4 fremadgaaende og et bakgear - 4.
gear direkte - og betjenes gennem kort, kanalført gearstang,
der er anbragt i kvadrant som, haandbrensestangen i vognens
højre side. Den tørre lamelkobling har sin plads i forreste halv-
del af gearkassen. Tændingen, sker ved den originale MARELLI-høj-
spændingmagnet i følgende tændingsorden: 2-1-3-4 og kan manuelt
reguleres ved et drejegreb i ratnavet. Fodspeederener anbragt
i midten - mellem kobling og fodbremsepedal -  og haandgassen regu-
leres ved drejning af ratsøjlen
     Vognen har paa hvert baghjul to af hinanden uafhængige ind-
vendige ekspansionsbremser virkende paa store bremsetromler; de
aktiveres mekanisk gennem staalwireforbindelser til henholdsvis
bremsepedal og haandbremsestang.
     Ovennævnte tur har givet mig et udmærket grundlag for bedøm-
melse af Fiat'en som en for sin tid meget forudseende konstruktion,
moderne i 1923 og næsten tidssvarenes i dag. Dens egenskaber trods
det rimelige prislag berettigede den til interesse hos selv særde-
les kræsne automobilister. I modsætning til den tids populæreste
middelklassevogne fra U.S.A. besad Fiat 501 en virkelig haandværks-
mæssig kvalitet og finish, en latinsk esprit og et passende stænk
fuldblod. I saa henseende er Fiat eet af de faa automobilmærker,
der har vist sig en tradition tro.

Næste side