Aargang 4          Marts-April 1959        No. 3-4  

     Det er med nogen beskæmmelse, vi ogsaa med aarets andet nummer
af BILHISTORISK TIDSSKRIFT kan notere en maaneds forsinkelse af ud-
givelsen. Desværre er de to ting, hvoraf bladets trivsel er afhæng-
ig, nemlig redaktionens fritid og egnet stof, ikke altid til stede
i tilstrækkelig mængde, og i den forløbne maaned har det skortet en
del paa begge disse ingredienser. Gid det ikke maa ske oftere.

-o0o-

     I mellemtiden har foraaret nærmet sig. Solen skinner lidt ind
imellem, og der kommer omsætning i alle landets sure bilvrag.
Desværre har ogsaa mange automobilforhandlere opdaget, at der er en
vis interesse for ældre og gamle, sjældne biler, og der forlanges
tit ganske ublu priser for saadanne køretøjer.

     Imidlertid maa man ved køb af vogn til en hver tid holde sig
for øje, at man ikke - uanset sin forelskelse i bilens dejligheder
- giver mere for køretøjet, end det er værd, hvilket kan maales di-
rekte i dets almene brugsværdi. Bliv nu ikke stødt, hr. sportsentu-
siast og -liebhaver, men i handel og vandel er en aaben vogn bety-
deligt mindre værd end en sedan; en bil af et udbredt mærke betales
med flere gange prisen paa en sjældenhed af samme aargang; og en
stor, tung bil er som bekendt usælgelig til andet end ophugning -
eller (lige saa nedrigt) lillebilkørsel.

     I det store og hele, maa man konstatere, betragtes de egen-
skaber, vi mellem brødre værdsætter mest ved et automobil, som
ulemper og væsentlige svagheder blandt bilbranchens folk. Ethvert
forsøg paa at tvinge en pris op over det rimelige - hvorom senere
- maa derfor betragtes som utidig smartness, der ikke bør kunne
accepteres.          (fortsættes næste side)     

Næste side