Bilhistorisk Tidsskrift  No. 3-4  1959   side  7

 
 

 

 

SPEEDOMETERET
     Hastighedsmaaleren paa en bil er i virkeligheden et pudsigt,
lille redskab. Det har sin egen individualitet ligesom hele vog-
nen. Nogle viser hastigheden paa kanten af en tromle gennem et
hul og andre har en viser. Nogles viser dirrer, andres svinger
langsomt hid og did og en bestemt slags instrumenters nagl sprin-
ger rundt paa skalaen i nervøse sæt.
     Hvad er egentlig fysikken i den mekanisme, der bevæger naa-
len? I reglen gemmer maskineriet sig helt bag skalaen og kan kun
blotlægges ved hjælp af en daaseaabner. Paa visse ældre instru-
menter kan man dog se en hel del af værket gennem hullet , hvor
viseren kommer ud, og disse speedometre er i reglen ogsaa til at
skille ad ligesom et fint urværk. Ikke desto mindre er funktion-
en af hastighedsmaaleren en gaade for mange mennesker, og jeg
skal her forsøge at forklare, hvorledes de tre almindeligste
typer fungerer i princippet.

 

  Hosstaaende primitive tegning viser i
hovedtræk indretningen af den mest
udbredte speedometertype, den elektro-
magnetiske. Magneten M er lejret paa
en spindel og sættes i rotation af speed-
ometerkablet. I magnetens kraftfelt,
overfor polerne N og S, sidder den cir-
kulære, aluminiumsplade A paa viseraks-
len. Ved magnetens rotation induceres
der en hvirvelstrøm i A, som af denne
grund vil søge at dreje sig sammen med
magneten. Spiralfjederen hindrer A og
viseren V i at dreje sig mere end et
bestemt stykke afhængigt af drejnings-
momentet i A. Jo hurtigere M roterer,
des flere hvirvelstrømme induceres der
i A, hvorved drejningsmomentet vokser
og viseren drejer længere ud. Keine
Hexerei - nur Metaphysik!

Omhyggeligt konstrueret og indstillet kan disse speedometre være
meget præcise, og de har den fordel, at de er relativt billige
at fremstille. Der findes forskellige varianter af typen; saa-
ledes det meget fornemme DEUTA Tachometer, der i tidligere tid
fandtes paa fine tyske biler, og som stadig anvendes i jernbane-
lokomotiver. Her er viseren forbundet med et lille jernanker,
der er ophængt i et magnetfelt. I luftmellemrummet mellem ankeret
og magnetpolerne roterer en aluminiumcylinder, drevet af speed-
ometerkablet. Cylinderens rotation bevirker en drejning af fel-
tet, hvorved ankeret med viseren drejer sig med forskelligt ud-
slag afhængigt af cylinderens rotationshastighed.

Næste side