|
|
|
|
Mere indlysende i
sin virkemaade
er maaske centrifugal-speedomet-
ret, der har den
fordel fremfor
den føromtalte type, at det er
mere robust og
holdbart. Det an-
vendes endnu i nogen udstrækning,
f.eks. til
omdrejningstællere i
skibe, flyvemaskiner og lignende
steder.
Tegningen til venstre
viser skematisk virkemaaden i
et saadant
instrument.
Akslen A staar via speedomet-
erkablet i
forbindelse med hjul-
ene. Omkring a sidder det dreje-
lige svinglegeme
S. der af en
fjeder holdes i en skraa stilling
i forhold til
akslen. Naar den-
ne roterer, vil centrifugalkraft-
en søge at dreje S
ud, til S staar
vinkelret paa A. Denne bevægelse
overføres via den
forskydelige
skive G og vægtstangen med kva-
dranten K til viseren,
hvor sving-
klodsens udslag registreres.
|
Jo hurtigere akslen A roterer, des mere vil S søge ud mod den
vandrette stilling, og des højere hastighed vil viseren regi-
strere. Dette instrument registrerer paa samme
maade uanset
A's omløbsretning.
Den tredie type speedometer, som passende kan kaldes
"in-
tegrationstypen", er lige saa enkel og subtil i sin tanke,
som den er kompliceret i sin udformning. Mekanismen er her et
lille
regneværk, der ved hjælp af et indbygget urværk registre-
rer hastigheden
efter dens fysiske definition:
En matematiker ville sige, at den integrerer over
vejlængden
som funktion af tiden, idet vejlængden er differentialet af
hastigheden. Enkelt fortalt maaler den den gennemkørte vejlæng-
de pr.
tidsenhed (ca. 1 sekund) og registrerer hastigheden di-
rekte paa en skala.
Princippet anvendtes
tidligere i JAEGER instrumenter og
bruges stadig I SMITH'S "CHRONOMETRIC" hastighedsmaalere
og
omdrejningstællere. De karakteriseres ved viserens rykvise
bevægelser
paa skalaen som et urs sekundviser og ved den tik-
kende lyd (fra "urværket"), de udsender under
kørselen.
Næste side
|
|
