Bilhistorisk Tidsskrift  No. 3-4  1959   side  8

 
 

 

 

 

  Mere indlysende i sin virkemaade
er maaske centrifugal-speedomet-
ret, der har den fordel fremfor
den føromtalte type, at det er
mere robust og holdbart. Det an-
vendes endnu i nogen udstrækning, 
f.eks. til omdrejningstællere i
skibe, flyvemaskiner og lignende
steder. Tegningen til venstre
viser skematisk virkemaaden i
et saadant instrument.
     Akslen A staar via speedomet-
erkablet i forbindelse med hjul-
ene. Omkring a sidder det dreje-
lige svinglegeme S. der af en
fjeder holdes i en skraa stilling
i forhold til akslen. Naar den-
ne roterer, vil centrifugalkraft-
en søge at dreje S ud, til S staar
vinkelret paa A. Denne bevægelse
overføres via den forskydelige
skive G og vægtstangen med kva-
dranten K til viseren, hvor sving-
klodsens udslag registreres.

Jo hurtigere akslen A roterer, des mere vil S søge ud mod den
vandrette stilling, og des højere hastighed vil viseren regi-
strere. Dette instrument registrerer paa samme maade uanset
A's omløbsretning.

     Den tredie type speedometer, som passende kan kaldes "in-
tegrationstypen", er lige saa enkel og subtil i sin tanke,
som den er kompliceret i sin udformning. Mekanismen er her et
lille regneværk, der ved hjælp af et indbygget urværk registre-
rer hastigheden efter dens fysiske definition:

En matematiker ville sige, at den integrerer over vejlængden
som funktion af tiden, idet vejlængden er differentialet af
hastigheden. Enkelt fortalt maaler den den gennemkørte vejlæng-
de pr. tidsenhed (ca. 1 sekund) og registrerer hastigheden di-
rekte paa en skala.
     Princippet anvendtes tidligere i JAEGER instrumenter og
bruges stadig I SMITH'S "CHRONOMETRIC" hastighedsmaalere og
omdrejningstællere. De karakteriseres ved viserens rykvise
bevægelser paa skalaen som et urs sekundviser og ved den tik-
kende lyd (fra "urværket"), de udsender under kørselen.

Næste side