|
|
|
|
|
Bilhistorisk Tidsskrift December 1959 side 11 |
||
|
|
|
De to afdelinger af rally'et var arrangeret paa højst for- skellige maader. Det er naturligvis et diskussionsproblem, hvilke der var bedst, Men man kan vist sige helt sikkert, at det ene var bedst i visse henseender, og at det andet var bedst i andre hen- seender. Efter forfatterens skøn fortjener de svenske arrange- menter førsteprisen. Med henblik paa eventuelle gentagelser af saadanne rally'er vil jeg prøve paa at fremdrage de bedste træk ved de to arrange- menter og pege paa visse uheldige træk samt, foreslaa enkelte æn- dringer. - Men det maa understreges, at det fremførte kun er ud- tryk for en enkelt løsdeltagers private meninger. Begge løb strakte sig over ca. 100 km vejdistance. De kørende var tvunget til ikke blot at passere bestemte fixpunkter, men i realiteten ogsaa bestemte vejstrækninger uafbrudt lige fra start- stedet til maalstedet. Den sjællandske rute gik dels ad genemgaaende veje, dels ad lokale veje, men overalt ad gode veje, som stort set gik lige ud, og hvis lokale maal næsten altid var angivet ved permanente tyde- lige vejskilte. Den skaanske rute fulgte nogle steder landevejene; men det drejede sig som regel kun om kortere strækninger. Ellers fulgte den biveje og nogle steder ligefrem markveje og skovveje. Vejens standard var yderst varierende. I det store og hele var den slet, efter danske forhold meget slet. Man havde netop udvalgt en mængde meget daarlige vejstrækninger og sammenføjet dem til en rutehelhed. Vejene var forøvrigt næsten overalt smalle, og overhalinger var principielt vanskelige, men blev kun sjældent aktuelle, fordi de kørende afsendtes med betydelige mellemrum og blev tilbageholdt ved tidskontrolstederne, naturligvis med tilsvarende ekstra tidstilde- ling, hvis andre biler var lige foran. Antallet af vejsving og af- drejninger til andre veje var kolossalt stort. Den svenske rute og dens generelle karakter svarede langt bedre til et rally med veteranbiler end den danske rute. - Iøvrigt var den svenske rute fuld af overraskelser, eksempelvis et sted hvor ruten pludselig drejede af og førte ned ad en fantastisk stejl bakke. Den svenske rute udmærkede sig endvidere ved at gaa igennem helt forskellige landskabstyper, Malmø-sletten, Romele-aasen. Og den var meget smuk. Den skaanske rute var afmærket med specielle pile, endda med en pil ved hver eneste ruteafdrejning og ved næsten alle de øvri- ge vejindmundinger og vejkryds. - Der var opsat ikke færre end 600 rally-pile, hvilket svarede til ca. 150 m i
gennemsnit mellem |