reren til stadighed, hvor langt der skulle være til næste post.
Af samme grund kunne de heller ikke beregne, hver hurtigt eller
langsomt, man skulle køre. Føreren kunne ikke støtte sin hastig-
hedsvurdering paa en speedometerangivelse. Dette sidste gør dog
ikke saa meget.

     Det foreslaas, at biler med speedometer og kilometertæller
faar disse orienteringshjælpemidler tildækket, og forseglet. Saa
bliver alle ligestillet i konkurrencen. Desuden lærer de kørende
da at vurdere deres hastigheder under varierende forhold. Ende-
lig lærer de kørende at kigge paa landskabet og at se paa terrein
og kort og at korrelere naturen og kortoversigten, og de tvinges
til at beregne distancer og tider og at køre derefter. - Iøvrigt
er landskabet og kortet mere afvekslende end speedometerets trip-
tæller.

     Deltagerne i den.danske del af løbet fik udleveret kort i
maalestokken 1.:100.000. Men. det var "flade kort", d.V.S. uden
højdekoter, altsaa uden indikationer om landskabets konturer. Saa-
denne kort, har som orienteringsmateriale kun begrænset værdi for
observatør og fører. Turen blev todimensional og kedelig.

     Paa de danske kort var der - i modsætning til de svenske
kort - ikke indtegnet nogen del af ruten. End ikke kontrolsteder-
ne var indtegnet.

     De danske kort dækkede kun dele af ruten.

     Til visse dele af ruten skulle man bruge "specialkort", teg-
net direkte for turdeltagerne. Det var blot streger, som netop an-
gav ruten og intet andet af interesse, bl. a. intet, om den kort-
mæssige og landskabelige eller tredimensionale baggrund for ruten.

     Dette var en højst besynderlig kontrast af papirmæssige in-
struktioner og orienteringsmidler. - Hvis man endelig vil lave
noget originalt i form af streginstrukser, kunne det passende væ-
re et højde-stignings-profil af ruten som et supplement til den
streg, der viste kørevejen alene paa et stykke bart papir, som
det der blev udleveret, eller hellere, indtegnet paa et kort med
koter.

     Det kan meddeles, at kortene med koter ikke koster mere end
de samme kort uden kour. Man burde øjensynlig have bedt en arki-
tekt eller en bygningsingeniør om at fremskaffe kortene.

     De udleverede isolerede streger af ruten med dens sving og
afdrejninger appellerede ikke til observatørernes evne eller til-
bøjelighed til at bruge kort.

     Naar de saa alligevel selv medbragte kort, tilmed kort i
samme malestok som stregerne, konstaterede de, at stregerne ikke
stemte ganske overens mod kortene.

     Saadanne streger paa papirlapper bør absolut aldrig mere
forekomme. Til gengæld bør man have udleveret rigtige kort for

Næste side