|
|
|
|
|
Bilhistorisk Tidsskrift Januar-Februar 1960 side 10 |
||
|
|
| Jeg
naaede akkurat at komme med den sidste atlantbaad "Ile de France", hvor det ville være muligt for mig at naa frem til Monte Carlo i tide. Vognen var knap nok færdig, og f. eks. var ingen af instrumenterne paa instrumentbrædtet forbundne, da jeg kørte fra Le Havre til Paris. "Se at naa til Paris", havde L.E. Cord sagt til mig, " en af vore bedste mekanikere er der og kan bringe alt i orden". Den saakaldte bedste mekaniker viste sig at være en neger, der ikke havde megen respekt for Cord L-29. Da jeg klagede over, at benzinmaaleren var meget unøjagtig, bandede han bare og meddelte, at det var det samme med alle Cord'er i Paris, saa importøren lavede bare en lille maalepind til benzintanken til alle de Cord' er, der passerede hans værksted. Man kan forestille sig, hvor fremmende det maa have været for amerikanske vognes pre- stige i Frankrig, at en vogn, der i datidens penge kostede 1 mil- lion francs, blev leveret med en lille hjemmelavet maalepind til benzintanken. Jeg forlod derefter Paris med uforrettet sag paa dette punkt for at komme til Monte Carlo i tide. Hver moren blev jeg mødt af en afladet akkumulator, og da der ikke var noget, der hed hurtig- opladning dengang, naaede jeg rivieraen med bagagerummet fuld af afladede akkumulatorer. For at naa frem i tide var det nødvendigt at køre til med det resultat, at da jeg naaede mit bestemmelsessted, var boltene fil den forreste kofanger knækkede, og hele kofangeren var bundet op med staaltraad. Karosseriet var imidlertid i hel stand, og jeg var fuld af tillid til, at de franske dommere ikke ville over- se linierne i det. Fra ankomsten kl. 1 om natten til kl. 9 næste morgen arbejdede nogle søvnige mekanikere med at udskifte dele, vaske og polere ka- rosseriet paa "la Cord Americaine". Præcis kl.10 om formiddagen kørte jeg op til kasinoet. En flot uniformret dørvogter sprang hen til vognen og drejede dørhaandtaget for at aabne døren. Da dø- ren imidlertid var laast, skete der desværre, ikke andet, end at haand- taget med et smæld knækkede og hang og dinglede i en sØrgelig stil- ling. Jeg bemærkede, at alt syntes usædvanligt stille, naar man tog i betragtning, at udskilningsprøverne, der fandt sted dagen før sel- ve Concours d'Elegance, var fastsat til denne dag. Af sekretæren for Internatienal, Sporting Club fik jeg den sørgelige meddelelse, at dis- se udskilningsprøver havde fundet sted dagen før ! Paa grund af for- virringen i Paris var jeg kommet af sted en dag for sent. "De er imidlertid heldig", fortsatte han, "den amerikanske ko- loni her er meget interesseret i denne tilmelding af en 100% ameri- kansk special-bygget vogn, og har sat sig i forbindelse med os i gaar og overtalt os til at vente med at diskvalificere Deres vogn indtil dommerne har haft en chance til at se den i dag. "De har for- talt, at hvis dommerne bare fik en chance til at se vognen, ville den komme igennem udskilningsprøverne som ingenting". Mine forhaabninger voksede ved denne meddelelse om, at mine nye landsmænd saaledes praktisk talt, ville garantere for udseendet af vognen uden at have set den. |