Bilhistorisk Tidsskrift  Marts 1960   side  6

 
 

 

 
     værre ikke færdige til løbet, men der gik de mærkeligste rygter om
motorerne, der skulle have kompressor, saaledes at 2 af de cylin-
dre arbejdede som kompressorer.

     Vognene startede aldrig i noget løb, og der er ikke bevaret
nogen af motorerne, men der er dog senere fremkommet tilstrækkelige
oplysninger til, at man er blevet nogenlunde klar over da saakaldte
"pumpecylindres" funktion. Birkigt havde fundet paa den ide, at den
almindelige karburator paa motoren ikke alene forsynede de fire ar-
arbejdscylindre med en benzin-luft blanding paa almindelig maade, men

men ogsaa de to pumpe cylindre. Udover de to almindelige ventiler, der
var sidestillede i T-facon, som paa Birkigts øvrige konstruktioner,
var hver af arbejdscylindrene forsynet med en topventil. Over pum-
pecylindrene var anbragt en rørventil med aabninger, der paa de rig-
tige tidspunkter lukkede den komprimerede benzin-luft blanding ud og
ledte den hen til topventilerne over arbejdscylindrene, der var sty-
ret fra indsugningsknastakslen og tillod den komprimerede blanding
at slippe ind, naar cylinderen i forvejen var blevet fyldt gennem
den sidestillede indsugningsventil


     Effekten blev opgivet til 100 HK, hvilket paa den tid var fan-
tastisk. Der har været en del diskussion om dimensionerne paa moto-
ren, idet der har været 80 x 132 mm eller 80 x 130 mm, men der fin-
des et fotografi af en af disse vogne, hvor der med tal staar malet
paa motorhjælmen 83 x 130 mm eller 85 x 130 mm, hvilke sidste dimen-
sioner oqsaa opgives af forfatteren af det værk, hvori fotografiet
findes. En af vognene udmærkede sig i øvrigt ved at være 2-personers
paa den maade, at mekanikeren sad bag chaufføren paa et sæde, der
kunne afmonteres. Dette gav karosseriet en meget slank profil, og
da det santidig bystod af poleret aluminium, blev vognen kaldt "Sar-
dinen".

     Da vognene aldrig startede i noget løb, kan man kun gærre sig
til motorernes ydeevne og holdbarhed, men man maa dog nok tillade
sig at udtrykke en hvis tvivl paa disse punkter.

    
Som nævnt før bragte Barcelona-fabrikken i aarene 1911-14 en
række forskellige modeller paa markedet, der dog alle var variatio-
ner over det samme tema, nemlig 4-cylindret med sidestillede venti-
ler i T-facon. I den sidste tid før krigens udbrud i 1914 var Bir-
kigt imidlertid optaget af at bygge den største af Barcelona-model-
lerne om ved at ændre dimensionerne fra 100 x 150 mm til 100 x 140 mm
og forsyne den med topventiler styret fra een overliggende knastaksel.
I denne motor anvendte Birkigt for første gang den konstruktion, som
blev et kendetegn for praktisk talt alle hans senere konstruktioner
idet, han anvendte letmetal til motorblokken med iskruede jernforinger
til cylindrene.

     Denne motor naaede aldrig at faa videre udbredelse paa grund af
krigen, men Birkigt anvendte den som basis for en af sine mest be-
rømte konstruktioner, nemlig den V-8 flyvemaskinemotor, der under
første verdenskrig blev benyttet i de fleste af de allieredes jager-
maskiner.
Denne V-8 motor, hvis dimensioner var 120 x l30 mm,  ud-
vilklede oprindeligt 130 hk, men de seneste eksemplarer skal have ud-
viklet 220 hk, og en lidt større model med dimensionerne 140 x 150
mm udviklede 300hk.
Disse motorer blev bygget ialt i ca. 50.000
eksemplarcr i Frankrig, Spanien, England (Wolseley) og U.S.A.
(Crane Simplex).

Næste side