|
|
|
|
|
Bilhistorisk Tidsskrift Sommer 1960 side 7 |
||
|
|
|
Denne motor var anbragt i et chassis, der stod maal med motoren. Der var ikke tale om nogen sportsvogn, men om en luksusvogn, hvis præ- stationer paa næsten alle punkter overgik de samtidige sportsvogne. Affjedringen var forholdsvis fast med halvelliptiske fjedre, men dog komfortabel. Det var imidlertid bremsesystemet, der hævede chassis'et fra klassen "god" til "fremragende". Det var forsynet med 4-hjulsbrem- ser, hvad der dengang alene ville gøre det bemærkelsesværdigt, men Birkigt havde bag gearkassen indbygget en mekanisk servoanordning, der blev drevet fra gearkassen. Dette system var saa godt, at det blev adopteret af Rolls-Royce, der anvender det den dag i dag. Gennem de aar H6B.'en var i produktion, skete der kun faa ændrin- ger i konstruktionen. De først 300 chassis'er var forsynet med. Bir- kigts gamle kærlighed konuskoblingen, men derefter gik man over til at benytte en mere moderne enkelt tørpladekobling. Oprindelig var vog- nen forsynet med 2 12-volts batterier, hvoraf det største alene blev benyttet ved start af motoren. Paa samme tidspunkt som koblingen blev ændret, blev dette ligeledes lavet om, idet vognen blev forsynet med to lige store 12-volts batterier, der efter valg kunne bruges til at starte med. I lighed med andre luksusvogne fra samme periode blev Hispano'en kun leveret i chassisform fra fabriken, og alverdens karosserifabri- kanter kappedes derfor om at forsyne dette fremragende chassis med karosserier varierende i type fra 2-personers roadsters til 7-perso- ners limousiner. Som følge heraf er det vanskeligt at opgive nogen top- hastighed for modellen, da vægten kunne variere meget, men paa de fle- ste eksemplarer laa den mellem 120-130 km/t. Efter verdenskrigen deltog fabriken aldrig selv i løb, idet Bir- kigt betragtede modellen som en luksusvogn og ikke en sportsvogn, men lige fra modellens fremkomst blev fabriken naturligvis belejret af ri- ge sportskørere, der ønskede leveret mere sportsagtige udgaver, saale- des at de kunne deltage i løb. I 1922 blev der derfor bygget 3 saakaldte "Monza" modeller med motoren boret ud til 102 mm. Hjulafstanden var formindsket, ligesom chassis'et var gjort lavere. En af disse vogne, der var forsynet med et 2-personers sportskarosseri fra Kellner, blev købt af grev Zborow- ski, bl. a. berømt for sin serie af Chitty Bang-Bang racervogne forsy- net med flyvemaskinmotorer. Han forsynede sin "Monza" med en projek- tør, der havde startet sit liv som landingslys paa en Handley-Page flyvemaskine, og som efter sigende var saa kraftig, "at den kunne op- lyse 17 telegrafstolper paa vejen fra London til Dover". Udover de 3 "Monzaer" fra 1922 gaar der rygter om nogle yderligere stykker med motordimensioner 100 x 150 mm, men de nærmere enkeltheder er ukendt. I 1923 borede Birkigt den almindelige 32 CV motor ud til 110 x 140 mm og anbragte denne større 7983 cc motor i et chassis mage til "Monza"-chassis'et, og da kompressionsforholdet samtidig blev forøget, resulterede det i, at denne motor ialt udviklede ca. 200 HK. Topfar- ten paa disse sportsmodeller var ca. 190 km/t, og der blev ialt byg— get 9 stykker samt 6 replicas. Bremserne paa disse vogne var mekani- ske, konstrueret af Perrot, og udenom selve støbejernstromlerne var der anbragt en aluminiumsring med kølefinner. 1 1923 blev disse vog- ne nummer 1 og 2 i Coupe de Boulogne løbene, hvilket medførte, at de |