Bilhistorisk Tidsskrift  Efterår 1960   side  4

 
 

 

 

prægede beretning om den interessante personlighed, adelsmanden,
luftskipperen, væddeløbsbilisten, ingeniøren, bilhandleren,
flyveren Charles Rolls korte, men begivenhedsrige; for ikke
at sige eventyrlige, betydningsfulde, ja banebrydende livsløb
gjorde vor klubs æresmedlem mødet til en af de klubaftener, der
stedse vil blive husket.

     Foredraget kan ikke gengives her, fordi bladet er håbløst
overlæsset med stof. Men foredragsreferatet skal senere blive
trykt.

     Iøvrigt har vi ingenlunde glemt den ofte lovede beretning
om Mr. Seans' biler, som han berettede om i sit foredrag i no-
vember 1959. Gengivelsen af dette foredrag vil, selv om kun
hovedtrækkene medtages, fylde overordentlig meget, bl. a. på
grund af de mange billeder.

     Bladets omfang og økonomi har ikke på noget tidspunkt tilladt
gengivelsen.- Vi beklager meget, at vi er så langt agterude.
Vi beder læserne forstå, at det ikke er os muligt at lave blade
af omfang og udkommende så hyppigt som Berlingske Tidende eller
Politiken, ikke tilnærmelsesvis. Det, der tager tiden, er nemlig
ikke at skrive artiklerne, for det går såre let og hurtigt. Men
selve mangfoldiggørelsen af dem i bladform koster et overordentlig
stort arbejde. Desuden koster det en hel del penge, navnlig på
grund af halvtonebillederne.

C.E.A.    

-----oo0oo-----

     En kreds af medlemmer af Dansk Veteranbil Klub har den 20.
september dannet en underafdeling af D.V.K. med navnet "Rolls-Royce
og Rolls-Bentley sektion" (kaldet "Rolls-Royce sektionen").
Sektionen er åben for ejere og interesserede af Rolls-Royce
automobiler.


     Sektionen har konstitueret sig med en ledelse bestående af
ingeniør Ib Wiboe-Hansen, ingeniør 0. Øelund og arkitekt Paul
Tybjerg, sidstnævnte som formand.


     Medlemmer af D.V.K. inviteres til at tegne medlemsskab;
for ikke-ejere er kontingentet 10 kr. årlig. Alle oplysninger
hos formanden på Palæ 5236.

-----oo0oo-----

FORD.MODEL T REGISTER.

     Under ovennævnte navn har en kreds af engelske Ford-T-ejere,
med hr. Max Beaumont som formand, startet en sammenslutning af
ejere af den berømte vogn.

     Formålet med sammenslutningen er at registrere de eksiste-
rende T-modeller, eksisterende reservedele m.v. samt at formidle
forbindelsen mellem interesserede ejere. Endvidere er man i færd
med at oprette et bibliotek, fra hvilket medlemmer kan låne
litteratur om disse sager.

Næste side