Bilhistorisk Tidsskrift  Efterår 1960   side  5

 
 

 

 
     Der vil blive holdt møder og ture i London og omegn, og der
udsendes periodiske meddelelser til medlemmerne.

     Interesserede kan henvende sig til undertegnede for at få
nærmere oplysninger samt eventuelt en indmeldelsesformular
(R. Øster, Strandvej 604, Klampenborg. Bellevue 604).

R. Øster.     

-----oo0oo-----

Ikke overvældende interesse for en Ford-A klub.

     Mon ikke mange længe har ventet, at en eller anden ville gå i
spidsen for dannelsen af en Ford-A klub.

     Formålet med en sådan klub skulle vel være det samme som
alverdens veteranbil klubber, blot med den forskel at her samles
interessen om en enkelt model, som endog er begrænset til ganske
bestemte årgange, nemlig oktober 1927 til januar 1932.
Sådanne eet-mærke klubber er meget almindelige i England, hvor
næsten hvert bilmærke har sin egen klub, og jeg vil tro, at man
i en sådan klub sander det gamle ordsprog, som også gælder for
veteranbiler, "at lige børn leger bedst".

     Imidlertid er vi ikke i England, og vi danske er ikke nær så
klub-minded som englænderne, selv om vi også kan lide vores fire-
hjulede venner. Ingen er så rørende overfor gamle biler som
englænderne, hvad mener De om denne lille notits i det kendte
engelske blad "Veteran & Vintage" sidste nummer,
------"vi troede at model A var sjælden, men vi har nyheder på
hånden om en 1929 coupé som søger et hjem i London, og vi har også
mødt en saloon som "motorede" livligt af sted nær Fareham lige
efter jul."

     Herhjemme er der nogle Ford-Aer, som stadig motorer livligt
af sted - særlig i Vamdrup. En af mine bekendte, jeg skal undlade
at nævne hans navn, idet jeg nødig vil være skyld i, at han skal
ansætte en sekretær for at klare sin korrespondance, fortæller,
at han allerede i 1958 arrangerede en udflugt udelukkende for
Ford-Aer. To-ogtyve Aer mødte op og med en Ford-T i spidsen kørte
man til Vesterhavet. Det blev alle tiders udflugt. De 230 km
blev tilbagelagt med kun 2-3 punkteringer ialt, og da man nåede
hjem igen, havde man gjort den erfaring, at de mange kilometer
trættede førerne mere end Ford'erne. Næste sommers udflugt,
det var i 1959, blev derfor reduceret til 120 km. Den gik til
Genner Strand og 19 Ford'er deltog under livlig brug af hornene,
når man passerede gennem en by.

     Det ser altså ud som om der er et tilholdssted og en fore-
gangsmand for Ford-Aerne, selv om man har sprunget dannelsen
af en klub over og er gået lige løs på det selskabelige.
Forhåbentlig vil man på en eller anden måde få at vide, hvor
og hvornår denne sommers udflugt finder sted, således at mange
flere Ford-A ejere kan få lejlighed til at deltage med deres
velholdte køretøjer.

Th. Ry Andersen.    

-----oo0oo-----

Næste side