|
præger AUTOMOBILHISTORISKA KLUBBEN opfordrer
i høj grad til, at vore
medlemmer besøger Stockholm og hver for sig knytter kontakter med de
mange sande entusiaster, som danner kredsen om veteranbilklubben i
Sverige.
FORMANDEN.
-----oo0oo-----
KLUBBENS ÅRSMØDE.
D.V.K.s fødselsdag, den 2. november fejredes som sædvanlig i et
af Danmarks tekniske Højskoles auditorier ved Øster Farimagsgade -
af pladshensyn.
Formanden indledte med at gøre rede for visse træk af klubbens
aktivitet i årets løb og at fremdrage aktuelle problemer. I modsæt-
ning til tidligere år blev redegørelsen dog ret kortfattet, hvilket
var nødvendigt, fordi aftenens vigtigste programpunkt var et fore-
drag, endda et meget omfattende foredrag.
Klubbens gæst og foredragsholder i anledning af festaftenen var
marinedirektør Curt Borgenstam, formanden for den svenske veteranbil-
klub.
Hr. Borgenstam, der først var ankommet umiddelbart før mødet,
grundet på en jetflyvemaskines langsommelighed (hjemrejsen skete for-
øvrigt allerede næste formiddag), berettede om en biltur Europa rundt,
foretaget i den svundne sommer sammen med Rolf Lagne og Tom Brahmer
i Borgenstam's Bugatti.
Denne er en type 57 med 8 cylindre, 140 hk. ved 4.500 omdr.,
topfart 155 km/t, vægt 1750 kg, 5 pers. lukket vogn, et pragtfuldt
skue, pragtfuld at køre.
Turen gik til Bad Honnet i Vesttyskland, hvor Bugatti-ejere fra
hele Europa holdt stævne og viste deres vidundere for hverandre.
Det vil naturligvis føre alt for vidt her i referatet af fore-
draget at gengive beskrivelsen af dem alle. Men tilhørerne fik i hvert
fald et godt indtryk af dem hver for sig ved den systematiske omtale
af dem og forevisningen af farvefotografierne af dem. Også deres ejere
og disses måde at køre på blev udmalet. Bugattifolkene er øjensynlig
et rask folkefærd. Dette betyder dog ikke, at de partout vil køre løb
og køre i flok og lave internationale forenings-foreninger, - noget,
hr. Borgenstam tog stærk afstand fra -, de er tværtimod individuali-
ster, der helst vil bevare deres personlige frihed.
Turen gik videre til et par andre steder i Tyskland, derpå til
Frankrig, hvor de tre svenskere styrede mod et slot nord for Paris,
hvor Lydia Bugatti - Ettore Bugattis datter - bor, gift med en marquis.
Hun var dog ikke hjemme, og besøget skyldtes forøvrigt heller ikke no-
gen form for helgenindedyrkelse, men derimod ønsket om at se en Bugatti
Royale, den eneste, der er tilbage i Europa. Det lykkedes med noget be-
svær at komme ind på slottet og at bese den, Europas største og måske
mest berømte luksusbil. Den viste sig at henstå i halvglemt og forsømt
ensomhed sammen med tilfældige andre køretøjer i en forfalden vogn-
stald. Men den var der i alt fald, en aristokrat, en coupé de ville
med en 8 cyl. liniemotor på 12,7 liter.
Herefter besøgtes to vogn- eller bil-museer eller rettere sagt
-samlinger i nærheden af Paris.
Næste side
|
|