Bilhistorisk Tidsskrift  Vinteren  1960/61   side  15

 
 

 

 
    ROSINEN.,

     Quiz-bilen i sidste nummer var en Kissel.

     Nærmere betegnet en Kissel model 1929, lanceret i sensommeren
1928. Det er White Eagle serien, model 126, en "brougham. sedan".

     Mærket Kissel blev fremstillet indtil for en menneskealder siden,
til 1930 incl. - Det havde da en anselig alder bag sig. Firmaet blev
nemlig etableret allerede 1903, og det fremstillede altså biler gennem
27 år.

     Det var et af de få firmaer fra tiden før første verdenskrig,
1-2 % af samtlige amerikanske bilproducenter, der klarede sig gennem
hele perioden til krigen og den efterfølgende økonomiske kriseperiode.
Men den økonomiske krise i 1929-33, der ramte så mange mindre bil-
fabrikker og navnlig dem, der fremstillede dyre luksusvogne og kun
sådanne, tvang Kissel til at give op. Men mindet lever og vil vedblive
at leve. Kissel har alle dage været bade kendt og renommeret.

     Kissel var navnlig kendt som sportsvogne, der udmærkede sig på
mange måder, bl. a. ved særprægede, elegante karosseriformer. I
Høyrup-Mackeprang-bogen er der afbildet en Kissel, en roadster fra
omkring 1923. Et sidestykke til den er den 5-pers. "tourster", - en
speciel -Kissel-terminologi.

     1929-modellen var temmelig forskellig fra de tidligere model-
ler. - Den var forøvrigt den sidste model, for så vidt som 1930-
modellen faktisk var identisk med 1929-modellen.

    Den var ikke længere særlig sportspræget. Tværtimod. løvrigt ud-
mærkede den sig ved at være ultramoderne i mange henseender; ja, den
var måske Amerikas mest moderne bil på det tidspunkt. Med hensyn til
linierne var de meget lave og brede for de lukkede modellers ved-
kommende, næsten som nutidsbiler. Følgelig er man nu tilbøjelig til
ikke at se noget bemærkelsesværdigt ved dem. Iøvrigt var disse vogne
meget luksuriøse. Heri var der dog intet nyt, når det drejede sig om
Kissel. Forf* havde allerhelst bragt et billede af en klassisk Kissel
limousine, f. eks. den 12-cylindrede model 1918. Men den ville vist
have været for vanskelig at identificere. Det er jo en quizkonkur-
rence.

     1929-modellen havde i stedet for den tidligere Kissel-medaillon
en ørn med udbredte vinger i næsten hele kølerens bredde tæt under den
meget smalle forkant af kølerkappen.- Ørnen var symbolet på "White
Eagle"-serien.

     Der fremstilledes dette år tre modeller, d.v.s.  motor-chassis-
modeller, nemlig en 6-cylindret og to 8-cylindrede. Den første havde
en 76 hk motor, den anden en 95 hk motor og den tredie en 126 hk motor.

     Denne sidste overgik dermed m.h.t. ydeevne (i alt fald den offi-
cielle, "rated" ydeevne) samtlige andre amerikanske biler og modeller
fra dette år, lige med undtagelse af Duesenberg, som til gengæld kunne
præstere 265 hk (et tal, som dog ofte er blevet kritiseret).- Det kan
dog tilføjes, at andre fulgte tæt efter Kissel, - såsom Pierce Arrow
og den største Peerless-model med 125 hk, Stearns Knight og de største
modeller af Auburn og Graham Paige med 120 hk, Locomobile, Stutz og de
største Gardner og Elcar med 115 hk, Du Pont og den største Studebaker
114 hk samt Chrysler 80 med specialtopstykke 112 hk, i modsætning til
alle de forannævnte, der har 8-cyl. motorer, kun med 6 cylindre, Cun-
ningham og største Packard 106 hk, Locomobile's 6 cyl. 105 hk.

Næste side