KAROSSERIBETEGNELSERNE
----------------------

     De forskellige typer af karosserier til vogne og biler er alle
dage blevet betegnet paa noget tilfældige maader. Samme karosseritype
er blevet, benævnt ved flere forskellig, navne, og samme navn er ble-
vet brugt i forbindelse med flere, ret forskellige karosserityper.
Navnene er gerne gengangere; nogle har været meget populære, trods
varierende betydning. Men - terminologi-helhedsbilledet er efterhaan-
den blevet temmelig broget.

     Det er imidlertid muligt at gennemføre en nogenlunde entydig
terminologi, hvis man holder sig den historiske udvikling af de mange
former for hestekøretøjerne og den efterfølgende udvikling af bilka-
rosserierne for øje og parallelt dermed følger udviklingen af benæv-
nelserne eller i det mindste de mest benyttede og hævdvundne af dem.

     Visse af benævnelserne er blevet benyttet paa mange og ofte ukla-
re maader eller er blevet brugt i en betydning i en periode og en an-
den betydning i en anden periode.

     Nogle er brugt af enkelte bilfabrikker som betegnelse for en be-
stemt, altsaa en defineret bilmodel af en ordinær eller speciel type;
tit har man brugt visse klassiske eller fine gengangernavne paa sær-
prægede, fornemme eller sjældne karosserityper.

     Andre betegnelser er derimod blevet brugt temmelig generelt af
mange fabrikker og konstant gennem tiderne og i nogenlunde uforandret
betydning.

     Man behøver dog ikke at udtrykke sig; uklart eller fejlagtigt,
fordi terminologien er mangelfuld.

     Det er ikke muligt at faa plads til en systematisk omtale af
nær alle karosserityperne og alle navnene her; de er yderst talrige,
jfr. oversigten. Omtalen skal derfor væsentlig begrænses til de ame-
rikanske betegnelser. Men nogle af disse er delvis indført fra England
og det europæiske fastland, og andre af dem ført fra Amerika til
Europa.

     De første biler lignede alle hestevogne overordentlig meget.

     En primitiv aaben topersoners hestevogn og topersoners bil kald-
tes i Amerika en buggy.

     Baade i England og paa det europæiske kontinent kom tillige den
noget finere mytologiske betegnelse phaeton i brug.

     En lignende lille aaben vogn med et rum bagtil (af hensyn til
jagthunde og andet) og gerne med et ekstra, ofte ret lille sæde bag-
til kaldtes i England en dog-cart. Den kunne ogsaa udformes med to
parallelle, indadvendte sæder, altsaa ikke med noget fremadvendende
sæde.

     Desuden kunne den udføres med to sæder, hvoraf det første vendte
fremad og det andet bagud. Sæderne kunne da have fælles ryglæn eller