|
|
|
|
|
Bilhistorisk Tidsskrift Forår 1961 side 12 |
||
|
|
| være noget spatieret. I bilernes
barndon, brugtes denne karosseritype ret ofte i tilfælde, hvor motoren var anbragt midt i vognen. I hestevognstiden kunne en dog-cart udføres baade som enkeltakslet og toakslet vogn. Som bil maatte den naturligvis være toakslet. Dog-cart var altsaa ikke nogen klar og entydig karosseri- betegnelse. Vogntypen med to sæder, hvoraf det bageste vendte bagud og havde ryglæn fælles med eller i dit mindste; nær ved det forreste sæde, kald- tes ogsaa en dos á dos. Denne franske betegnelse var klar og entydig. En vogn med to sæder, hvoraf det bageste, førersædet, vendte frem- ad, medens det forreste vendte bagud, kaldtes en vis á vis. En variant af denne vogntype havde forsædet vendende fremad og an- bragt helt fortil med benpladsen foran forhjulene. Denne udformning var ikke anvendelig for hestekøretøjer, da tømmerne ville genere passa- gererne for meget naar de vendte ryggen mod en kusk paa bagsædet. men den kunne bruges til biler (og blev brugt af visse konstruktører),for- di styringen skete ved et rat, der var anbragt bag forsædet. - Enhver hurtig opbremsning maatte dog være livsfarlig for forsædepassagererne. En aaben vogn eller bil med to fremadvendende sæder, et fortil og et bagtil, og (oprindelig) uden egentlige karosserisideforbindelser mellem den forreste og den bagerste afdeling, kaldtes i Europa en dob- belt-phaéton. Angaaende den amerikanske sprogbrug senere. Andre aabne vogne og biler havde to sæder, hvoraf det bageste var anbragt ganske tæt bag det forreste og meget højt oppe og med faste høje forbindelser i siderne helt til bagsiden af forsædet. Bagsædet var faktisk en kassekonstruktion over baghjulene. Den kaldtes derfor en tonneau, d.v.s. en tønde. Følgelig kaldtes hele vogntypen eller karos- serimodellen en tonneau. I mange tilfælde var tonneau-partier aftage- ligt. Uden dette var vognen en almindelig phaéton, altsaa ensædet to- personers vogn. For at komme op i tonneau'en maatte man enten klatre op ad en af vognsiderne eller skræve over forsædets ryglæn eller stige op bagfra, hvor tonneau-væggen gerne var særlig lav eller ligefrem udskaaret el- ler helt manglende. Nogle tonneau'er havde to hjørnesæder. Andre havde tre sæder, de to af dem ydre anbragt i hjørnerne eller ligefrem i si- derne af tonneau'en med ryglænet udad. Ogsaa andre udformninger fore- kom. Andre vogne havde bag forsædet to længere sæder i vognens længde- retning, ligeledes med ryglænene rettet udad. De havde altid indgang bagfra. Atter andre aabne køretøjer havde tre fremadvendende sæder og ind- gange hertil fra siderne. Skønt disse to vogntyper var meget forskellige, lige bortset fra begge at have stor passagerkapacit, kaldtes de begge char á banc. - Den sidste af dem burde hellere have været benævnt som tredobbelt phaéton. Men denne type blev nu aldrig fremstillet i større antal. Char á banc-betegnelsen brugtes ogsaa om en tosædet type, altsaa den, der almindeligvis kaldtes en dobbelt phaéton. |