|
|
|
|
|
Bilhistorisk Tidsskrift Forår 1961 side 15 |
||
|
|
| de egentlige tourin—modeller
og uden kaleche. - Endnu langt senere bruges betegnelsen tonneau om bagrummet af en touring eller phaéton. Det skal fremhæves, at ordet phaéton, der ikke blev brugt ret meget i U.S.A., aldrig her kom til at referere til 2 pers modeller, og endvidere, at ordet dobbelt-phaéton aldrig kom i brug i U.S.A.; man nøjedes med at, sige phaéton (betegnelsen dual eller double cowl phaéton eller touring har ingen relation til double phaéton). Ordet phaéton kom i U.S.A. til at betegne baade 5 og 7 pers, aabne vogne, men brugtes dog sjældnere om de sidste. Hvor det brugtes sammen med touring, betød phaéton'en ofte en lidt mere luksuriøs eller sports- præget variation af touring-modellen. Da man nu havde flere betegnelser paa de aabne modeller, og da ordet touring før første verdenskrig undertiden brugtes om 2 pers. modeller, omend efterhaanden kun sjældent, fremkom der i forbindelse med forslag angaaende en ny terminologi angaaende de halvlukkede og lukkede bilmodeller, hvis benævnelser var decideret uklare, et forslag fra den amerikanske automobil-ingeniør-forening (SAE) om at bruge be- tegnelsen phaéton for alle 5 og 7 pers. aabne vogne. Dette forslag fremkom i 1916, men førte ikke til ændringer af den gængse betegnel- sespraksis for de aabne vogne. Skønt det blev gentaget 1922, gik udvik- lingen tværtimod i retning af at opgive brugen af dette ord og i stedet kun bruge ordet touring, hvis betydning nu traditionsmæssigt var be- grænset til de 5 og 7 pers. aabne vogne. - Maaske skyldtes det, at fremmedordet phaéton virkede paa de jordbundne, jævne amerikanere. Sikkert er det, at det gik næsten helt ud af brug i midten af 1920- erne. En systematisk undersøgelse af alle de amerikanske bilmodeller fra 1925 viser, at 44 bilmærker brugte betegnelsen touring, 10 brugte betegnelsen phaéton og 6 brugte begge betegnelser sideordnet for for- skellige karosserityper. For de resterende 8 mærker - alle lidet kend- te har jeg ikke fundet oplysninger. De mærker der brugte ordet phaéton alene, er alle yderst lidet kendte, bortset fra Studebaker, som til gengæld fremstilledes i store mængder. Man maa slutte, at det var mindre end 2 %, maaske endda mindre end 1 % af de da i amerika frem- stillede aabne biler, der kaldtes phaéton af fabrikanterne. Selv Studebakur gik snart efter over til at bruge betegnelsen touring og holdt varigt fast paa denne betegnelse. Andre mærker gik imidlertid modsat vej med hensyn til deres terminalogi; men derom nedenfor. Enkelte bilmærker brugte som sagt baade betegnelsen touring og phaéton. Det var vistnok Lincoln, der indførte denne dobbelttermino- logi. Sikkert er det i hvert fald, at Lincoln ved fremkomsten i 1921 leveredes bl. a. som "7 pers. touring" og som "5 pers. phaéton". Den sidste havde et kortere chassis end den første. - Lincoln vedblev at bruge betegnelsen touring om 7 pers. modeller og phaéton om 5 pers. modellen, selv efter at alle modeller leveredes paa det lange chassis (ja helt til produktionen af aabne modeller ophørte). Dette fik ind- flydelse paa en senere ændring i Automobilingeniørforeningens termi- nologi, hvorom senere. Ogsaa andre velkendte mærker indførte betegnelsen phaéton, enten i supplement til touring eller i stedet for touting. Phaéton-betegnel- sen blev i en kort periode meget udbredt, ja omkring 1930 ligefrem dominerende. |