Bilhistorisk Tidsskrift   Februar 1962   side  2

 
 

 

 
     Om eksportørerne er medlemmer af DVK eller ikke, kan vel heller
ikke betyde videre fra eller til. Resultatet er i alt fald det samme.

     Men man kunne vel ønske eller måske endog forvente, at DVK-medlem-
mer, der partout vil sælge veteranbiler, vil skele lidt til, hvem der
køber bilerne, - interesserede eller spekulanter, - og hvor bilerne
går hen, - til det sydlige eller nordiske udland.

     Hvis de sælger bilerne til personer, der er medlemmer af en el-
ler anden veteranbilklub, så er der en rimelig sandsynlighed for, at
de pågældende biler vil blive bevaret og vedligeholdt i mange år.

     Der er jo veteranbilklubber både i Sverige, Norge og Finland.
Skønt afstandene mellem disse klubbers hjemsteder er så store, at de
hver for sig afholder størstedelen af deres arrangementer lokalt, i
hovedstæderne eller spredt omkring i de pågældende lande, er kontak-
terne mellem klubberne efterhånden blevet så intime, at alle de fire
klubbers medlemmer føler sig eller bør føle sig som en stor familie.

     Om en interessant gammel bil så befinder sig i det ene eller det
andet af broderlandene, bør man ikke hæfte sig videre ved, selv om
man vel gerne er født med lidt lokal bypatriotisme.

     De medlemmer af DVK, der hører blandt de potentielle veteranbil-
eksportører, opfordres derfor til at interessere sig for de nordiske
broderlande og broderklubber og deres medlemmer - i stedet for at lade
sydlige spekulanter få bilerne.

     En kursændring mod nord skal være bladets nytårsønske for 1962.

C.E.A.         

----oo0oo----

Næste side