|
Bilhistorisk Tidsskrift Sommeren 1962 side 25 |
||
|
I dette så succesombruste selskab er det
overraskende at finde groft fremstillede, lemfældigt sortmalede motorer, der kun bærer de lakoni- ske tekster, Flugzeugsmotor 1942 eller Lastkraftwagendiesel 1943, - men det afrunder billedet af Daimler-Benz' vidtspændende virksomhed under tidernes skiftende forudsætninger. Det tekniske museum i Stockholm har en fin omend fåtallig bilsamling. Har svenskerne mere i baghånden ? De mest iøjnefaldende vogne er den pragtfulde 1930, 8 ltr. Bentley med Freestone & Webb karosseri, et enestående klenodie, og en amerikansk "electric", fra 1915, der er li- geså kort og høj som Bentley'en er lang og lav. Den svenske bilpro- duktion er sparsomt repræsenteret, men der var dog en Tidaholm brand- sprøjte fra 1929, der simpelthen var indbegrebet af brandsprøjte. Et eksemplar af det forlænget hedengangne svenske mærke Thulin fandtes også, - en lille åben, 4 cyl. vogn fra begyndelsen af tyverne - spids- køleren og vognens hele fremtoning bragte tidens tyske vogne i erin- dring. Thulin 1928, som jeg kun kender fra billeder, ser til gengæld ud til at være fransk inspireret med enkle knappe former og et close- coupled berline karosseri. Den fandtes ikke, og det gjorde ej heller Volvo, men dette mærke skulle det vel endnu være muligt at få fyldigt repræsenteret. I museets store maskinsal, hvor bilerne er udstillet, er der desuden et orgie af dampmaskiner og skibsmotorer, der kan få ens fortrængte maritime komplekser til at bryde op og for øjeblikke helt glemme, at der også er noget, der hedder biler. js Peugeot 20 CV, |