|
Bilhistorisk Tidsskrift September 1963 side 3 |
||
|
ste punkt, d.v.s. ca. 6 m foran bilens
forreste del, og materialet når vejbanen ca. 15½ m foran udkastningsstedet, d.v.s. ca. 14½ m foran udkastningsstedet på bilen, - hvorved der naturligvis er taget hensyn til bilens egen bevægelse fremefter. Dette er imidlertid kun den mest ekstreme kastebane fra den pågæl- dende - endda utopiske - bil og kun ved en kørehastighed af 60 km i timen Kastebanen er endda rent teoretisk og meget forskellig fra, hvad der kan forekomme i praksis. Thi luftmodstanden hæmmer bevægelsen af dråber m.m. meget stærkt. Materialet udkastes jo med en hastighed, hvis horisontale komponent ved den nævnte vinkel er næsten dobbelt så stor som bilens køreha- stighed. Når man nu betænker, at en mand, der falder gennem den tætte del af jordatmosfæren uden åbnet faldskærm, kun opnår en mak- simalhastighed af 210 - 270.km i timen p. gr. af luftmodstands-brem- sevirkningen, må det være indlysende, at dråberne fra hjulperiferien straks vil blive bremset voldsomt, splittet og bragt til en relativt ubetydelig hastighed, - sædvanligvis vel mindre end bilens hastighed, før de når forskærmen, d.v.s. uden at de når frem til denne. Småsten når naturligvis længere frem, før de opbremses og når vejbanen. Hertil kommer, at luftbevægelsen ved gamle biler med skærme, der til- lader stor luftindstrømning forfra, her optræder med forøget hastig- hed p. gr. af indsnævringen af profilet mellem skærmen og vejbanen. Luftstrømmen rettes endda her skråt nedefter, navnlig ved hjulenes overside. Frygten for, at de ældre bilers skærme skulle frembyde gener eller farer for færdselssikkerheden må da være ubegrundet. Vi kan derfor ikke blot glæde os over, at vi nu har fået lov til at beholde de oprindelige skærme. Men vi kan benytte dem med god sam- vittighed og endda føle os tilfredse over deres effektivitet. Stænklapperne bag ved hjulene skal ligeledes indfange det sprøjt, der udgår tangentialt bort fra hjulenes periferi. Men i dette til- fælde drejer det sig om materiale, der udkastes bagud og opefter og fra et lavere niveau - fra hjulperiferien tæt bag ved hjulets øje- blikkelige berøringspunkt med vejbanen.. Hjulets hastighed i forhold til vejbanen er her ganske ringe. - I selve berøringspunktet er hastigheden jo nul. - Materialet bort- kastes derfor med ganske ringe hastighed. Til gengæld udsættes det ikke for nogen egentlig luftmodstand. En anden sag er, at det kan blive udsat for lufthvirvler bag bilen. Bl. a. kan stænklapperne fremkalde lufthvirvler. Stænklapperne fanger naturligvis en del af materialet. Hvor meget de fanger, afhænger af vinklen mellem hjulenes vejberøringspunkt og stænklappens underkant, som desværre altid tillader en del at pas- sere, endda i en opadgående bevægelse. Vinklen er mindst, når stænk- lapperne går dybest ned, og når de er anbragt langt bag ved hjulene. |