|
Bilhistorisk Tidsskrift September 1963 side 11 |
||
|
det nogensinde kom i brug. Dette er en
målestok for, hvor stor "Jensen's" berømmelse var tidlig i 30'erne. Alle de her omtalte udviklingstrin førte til det naturlige højdepunkt i 1936 - en standard bil med navnet "Jensen" på køleren. Som det kan tænkes, var det en revolutionerende model, skønt den stadig ikke var beregnet på massefremstilling eller blev reklameret med stort "halløj". På samme tid kom den unge Edsell Ford på besøg i England og gav sit samtykke til en Jensen-vogn med en indbygget modificeret Ford motor. Vognen blev averteret og solgt som Jensen 3½ l, skønt den var ibyg- get en Ford V 8 motor. Det var den første vogn i verden med overdrive som standardudstyr. Blandt de andre fortrin, den lovede, var en top- hastighed på 90 mph. ved kun 3.000 opm., 20 miles per gallon og 0-60 mph. på 13 sekunder. Brødrenes signaturer var tydeligt skrevet i ka- rosseriets lave elegant svungne linier. Bilen blev modtaget med en begejstring, der sjældent vises andre vogne. "Jeg har intet andet end lovprisninger for denne bils ydeevne", sagde Sir Malcolm Campell, "der er noget ved bilen, som er svært at forkla- re, noget ud over det sædvanlige - særligt let at bemærke for enhver, der som jeg selv ustandselig kører alle slags bilmærker". Til trods for denne ros og al den goodwill, der omgav "Jensen Motors", forblev det stadig et kæmpende firma, hvilket dog ikke bekymrede brød- rene særligt. De ønskede ikke at udnytte deres succes, det eneste, de ønskede, var at bygge deres biler lige efter deres eget hovede. Straks efter at de havde lanceret Jensen-Forden, begyndte de at spe- kulere på lastvogne. I forbindelse hermed havde brødrene allerede mærket sig en del problemer, som de ville løse. En del af deres ar- bejde hos W. J. Smith & Søn havde været konstruktionen af et chassis af en aluminiumslegering til "Bedford". Dette blev foreslået af "Reynolds Tube Compagny Ltd.", som leverede legeringen, der som et eksperiment blev benyttet til at opbygge et komplet lastvogn-chassis. Trucken, der således blev fremstillet i 1937, var den første af sin slags i verden. Den havde - og har stadig - den største lasteevne for lastvogne på 3 tons. Den var så revolutionerende, at eksperterne rystede på hovedet og spåede den en sørgelig skæbne. Der blev sagt, at den ville brække i stykker, så snart den kom på vejene, eller at den hurtig ville tæres op; men den første model, som blev fremstillet bliver stadig brugt i dag og har nu i alt tilbagelagt næsten 900.000 miles. Med denne truck og Jensen 3½ l gik det som man kan forstå fremad for firmaet; men netop da begyndte krigsforspillet. Det kunne ikke være begyndt på et mere ubelejligt tidspunkt for "Jensen Motors Ltd.", for året 1938 ville have været tidspunktet for virksomheden til at blive placeret solidt på markedet og til at gå i gang med større opgaver. Fra dette tidspunkt og til 1945 helligede brødrene sig fuldstændig krigsproduktionen. For det meste af tiden havde brødrene kunnet be- skæftige sig med de problemer, der interesserede dem mest. Nu blev virksomheden omstillet til at lave sæder til flyvemaskiner, dele til spærreballoner, bombehylstre. Brødrenes kunnen viste sig af stor værdi, da de ombyggede "Sherman" tanks til amphibiebrug i månederne |