GENSYN MED TRIANGEL
-----------------------

Kendere af øl og gamle biler vil måske have bemærket, at Tuborg for
at sikre udbringningen af den uundværlige vare er vendt tilbage til
et bilmærke, som man i længst forgangen tid havde gode erfaringer
med - nemlig TRIANGEL. Eftersom dette mærke ikke længere kan skaf-
fes ab fabrik, måtte man ty til samme metoder som bladets læsere og
ransage ophugningspladser landet over for at finde et egnet grund-
lag, og derefter for en stor del gøre Thriges arbejde om igen. Det
lykkedes at finde en vogn af præcis samme type som bryggeriet an-
vendte i sin tid og muligvis endda en af bryggeriets egne, som dog
i anden omgang er blevet adskilligt dyrere end første.

Restaureringen er smukt og sagligt gennemført, - der er overhovedet
ikke tale om overrestaurering, og den gamle lastbil må og kan i mod-
sætning til mange lige så alderstegne personbiler udføre brugskøre-
tøjets hårde dont. Således havde den, dagen før D.V.K.'s spion beså
den, tilbagelagt 180 km.

Teknisk set drejer det sig om et 1928/29 Mignon chassis med hydrau-
liske bremser. Motoren er en 6-cyl. Hercules på 3.7 liter, noget
nyere end den oprindelige, men af samme type. Chassis'ets fornemste
træk er de smukke hjul med originale messingmøtrikker og den markante
høje messingkøler. Førerhuset, der prydes af Tuborgbaldakinen, er
antagelig noget ombygget, idet ældre billeder af ølbiler lader for-
mode, at det har haft åbne sider. Typografien i bemalingen er kor-
rekt tidstypisk og vognmærket på bagsmækken et arvestykke fra en
hestevogn. Hele herligheden vejer knap 2600 kg, og lasteevnen er
2850 kg.

Hermed er bilhistorien hos Tuborg dog ikke ude. For at sikre bryg-
geriet mod ildsvåde, hvad der for store dele af befolkningen ville
have beklagelige følger, har man fra Gentofte Kommune erhvervet to
Triangel brandbiler, den ene i 1956, den anden i 1962. Disse er i
modsætning til lastbilen overtaget i fin stand, og de holdes til sta-
dighed friske og køreklare. Kilometerstanden på under 10.000 km gi-
ver dog ikke noget realistisk billede af motorstanden, når det drejer
sig om brandbiler, idet hyppige koldstarter og pumpedrift slider mo-
toren langt mere end selve kørslen, og der er da også et motorrenove-
ringsprojekt på tale.

Vi vil dog bemærke, hvis andre skulle agte at anlægge en sådan sam-
ling, at anvendelige fuldt udstyrede brandbiler føres i en ret be-
tydelig kurs.

Begge vogne er helt åbne med brandmandssæder langs siderne, den æld-
ste fra 1930 på Mignon chassis, dog væsentlig sværere end lastbilens
og udstyret med en 6-cyl. 60 hk Continental motor på 4.7 liter. Som
lastbilen har den messingkøler med et særpræget mønstret cellekøler-
element.

Den anden brandbil er af en mere kendt type, som endnu findes i en-
kelte eksemplarer hos diverse brandvæsener. Den er fra 1936, men
typen er tidløs. Kølerfronten bred og flad med forkromet indramning
og store lygter placeret langt ude på skærmene. Chassis'et er et
specielt brandbilchassis, og motoren er en 6-cyl. 90 hk Hercules på

Næste side