Bilhistorisk Tidsskrift   September  1963   side  15

 
 

 

 

Maybach - den tyske "Rolls-Royce" - og Spohn II

Som nævnt i slutningen af artiklen i forrige nummer af bladet, intro-
ducerede Maybach i 1930 den 12-cylindrede model "Zeppelin" i håb om
herigennem at få en eksport i gang, hvad der ikke hidtil var lykkedes
på grund af den tidligere 6-cylindrede models ukonventionelle konstruk-
tion.

Trods sine 12 cylindre var "Zeppeliner" en forholdsvis konventionel
konstruktion. De 12 cylindre var anbragt i V-form med en vinkel på
60 grader mellem blokkene. Boring og slaglængde var 86 x 100 mm,
hvilket gav et volumen på 6970 cc. Motoren udviklede 150 hk ved
2800 omdr/min. Motorblokken var af aluminium med støbejernsforinger
for cylindrene, hvilket sidstnævnte materiale også blev anvendt til
topstykkerne. Motoren var topventilet med en enkelt knastaksel inden
i V'et, der aktiverede ventilerne ved hjælp af stødstænger og vippe-
arme. I forbindelse med motoren fandtes en almindelig gearkasse med
3 fremadgående gear og 1 bakgear. Mellem gearkassen og differentia-
let var imidlertid monteret et Maybach overgear, således at der ialt
var 6 fremadgående gear. Overgearet blev koblet til ved at flytte et
lille håndtag i midten af rattet, og når man derefter løftede foden
fra speederen et øjeblik, blev det koblet til ved hjælp af en servo-
mekanisme, der fik sin kraft fra vacuumet i motorens indsugningsmani-
fold.

Chassisrammen var ganske almindelig, opbygget som den var af U-jern,
og der var halvelliptiske bladfjedre både for og bag. Der var meka-
niske 4-hjulsbremser, og det er værd at bemærke, at håndbremsen også
virkede på alle fire hjul.

Maybach Zeppelin med karosseri fra Spohn

Næste side