Bilhistorisk Tidsskrift   September  1963   side  19

 
 

 

 
I hele perioden fra 1922-1939 fremstillede Maybach i lighed med mange
andre fabrikanter af luksuskøretøjer udelukkende motor og chassis,
og overlod fabrikationen af karosserier til de forskellige karosseri-
fabrikker. Maybach-chassis'erne blev naturligvis forsynet med karos-
serier fra mange af de ledende karosserifabrikker i Europa, såsom
Saoutchik, Erdman & Rossi, men der var dog en karosserifabrik, hvis
navn særlig blev knyttet til Maybach, nemlig Spohn.

Spohn begyndte i begyndelsen af tyverne at bygge karosserier i Ravens-
burg til Bugatti, Steyr, NAG og Benz-chassis'er, men kom ret hurtigt
i forbindelse med Maybach, der lå i Friedrichshafen ikke ret langt
fra Ravensburg. Det varede ikke længe, før Spohn blev officiel ka-
rosserifabrikant for Maybach, det vil sige at alle de karosserier,
der blev vist i Maybachs kataloger, var fra Spohn.

Medens de officielle karosserier, der blev vist i katalogerne, var
ganske konventionelle i udseende, vakte Spohn i 1932 stor opmærksom-
hed ved at vise en strømliniet 4-dørs sedan på et Zeppelin chassis.
Der var ingen separate skærme mere, idet der var tale om et ponton-
karosseri, forlygterne var halvt indbyggede i forpartiet, dørhånd-
tagene var indfældet i siderne på dørene etc. Vognen var ikke skøn,
men indeholdt en række stilelementer, der efter den anden verdenskrig
er blevet almindelige. I 1932 anså man imidlertid Spohn for forrykt,
og ideerne fra denne vogn slog ikke igennem i seriekarosserierne for
Maybach.

I 1935 gjorde Spohn igen et forsøg med et strømliniet karosseri, idet
man efter tegninger fra Jaray byggede en helt strømliniet 2-dørs se-
dan, hvor forlygterne var helt indbyggede, forruden hvælvet, front-
parti og bagparti helt glatte etc. Som chassis blev anvendt et SW 35
chassis, og topfarten blev opgivet til 190 km/t, d.v.s. i hvert fald
40-50 km/t over en normal SW 35.

Heller ikke dette karosseri fik nogen indflydelse på de normale ka-
rosserier, men der var øjensynlig tale om en ulykkelig kærlighed hos
Spohn, der ikke ville dø, idet man igen i 1937 kastede sig ud i kon-
struktionen af et strømliniet karosseri. Der var tale om en ponton-
formet 4-dørs cabriolet, der så forfærdelig ud, og ifølge et tysk
motorblad lignede er forstørret udgave af Hanomags Kommisbrot, der
med tre store forlygter så ud i en sørgmodig fremtid.

Spohns strømliniekarosserier led alle af den skavank, især 1932 og
1937 udgaverne, at de, trods anvendelsen af en række ideer, der sene-
re er blevet almindelige, så mislykkede ud betragtet i deres helhed.
Hvad angår de normale karosserier var der tale om karosserier, der,
selv om de ikke på nogen måde så opsigtsvækkende ud, var velproportio-
nerede, og i den håndværksmæssige udførelse var af allerhøjeste kva-
litet.

Krigsudbruddet standsede naturligvis bilproduktionen hos Maybach, og
fabrikken blev omstillet til produktion af motorer til terraingående
køretøjer og panserkøretøjer. Maybach motorerne var så anerkendte,
at de også blev bygget på licens af en række andre tyske motorfabrik-
ker, således at der ialt blev lavet over 140.000 Maybach motorer un-
der krigen.

Næste side