|
|
|
|
|
Bilhistorisk Tidsskrift Vinteren 1963 side 16 |
||
|
|
| RÅD OG VINK. Dette skrives i begyndelsen af januar 1963. Det kolde vejr har fået mig til at anstille nogle betragtninger over automobiler, som de byg- gedes for 30-40 år siden, og som de fabrikeres i dag, og jeg håber, at man vil godtage disse selv under den overskrift, som nok fra begyndel- sen har været noget prætentiøs. Jeg ville, hvis jeg skulle være gået videre med artikelserien, have omdøbt den til "HÅNDSVINGET", idet det efter min mening kan forsvares, som Johannes V. Jensen — jeg tror, det var i "Bræen" — hævdede, at hjulet var den største opfindelse, mennesket havde gjort, at gøre hånd- svinget til et af automobilmotorens vigtigste tilbehør, for som det gjaldt tidligere, således gælder det også i dag: Hvis motoren ikke bringes til at rotere under 4—takts forbrænding, så har den ingen kraftværdi i en given situation. Taktløshed. Selvstarteren kan få en motor til at snurre livligt rundt, men denne selvstarter, om hvilken der ellers kun er godt at sige, tager ofte al strømmen fra batteriet, således at der ikke bliver nok til tændingssystemet og dermed til start. Med choke'en hevet helt ud og tændingen stillet lavt og med en smule håndgas er man så godt som sikker på at kunne starte en motor, der i øvrigt er i orden, med et håndsving, hvilket jeg giver posthum hyldest vedføjet et lille råd: Det kan være tungt at dreje håndsvinget, også fordi gearhjulene skal drejes med i den svære olie. Med en hjælper til at træde koblingen ned, lettes arbejdet. Er man alene, anbefales det at skære en pind af i en længde, der netop svarer til afstanden mellem koblingspedalen, når den er trykket ned, og forsædets forreste kant, og opbevare denne pind sammen med håndsvinget til brug, når vejret er koldt. Med håndsvinget drejes og startes motoren, uden at andre i en bil vi- tale dele belastes. Ved plusgrader kan selvstarteren næsten altid gøre arbejdet, men ved minusgrader bliver det rigtig åbenbart, hvor ringe det er, at de fleste moderne biler har "overflødiggjort" håndsvinget. Her nede på på vejen mødes op til en halv snes optimister for øjeblikket om morgenen for at løbe eller trække hverandre i gang. Ofte møder også en redningsvogn. I går morges knaldede en gearkasse, hvis iskolde hær- dede tander sprang som glas, da der blev koblet til lidt for pludseligt under igangtrækningen. En ny gearkasse var sat i i dag. Regningsbeløb for gearkasse plus koblingsreparation: kr. 792,—. Gear, differentiale og til dels kardanled belastes, når en kold vogn skal trækkes i gang. Ved ventilindstilling på sideventilede motorer, ved tændingsindstil- ling og ved andre lejligheder er det også fordelagtigt at have hånd- sving, som nu forlades — men jeg går videre med start i koldt vejr og nævner den automatiske choker, hvorom mange kraftudtryk er blevet brugt. Det er forbløffende som disse chokere virker forskelligt, og de virker oftest forkert på den ene eller anden måde. Bimetalfjederen choker nogle gange slet ikke, og da man på grund af vore dages enorme luftfiltre, som naturligvis er meget påkrævede på de fine, rene asfal- terede veje, vi har her i landet, ikke kan komme til at sætte en klud eller en hånd for luftindsugningen, bliver start en næsten umulig sag. Oftere choker bimetalfjederen alt for længe, hvilket ganske vist giver start, men forårsager koksafsætninger og øget friktion mellem cylinder- væg og stempel på grund af benzinoverskud med påfølgende dilution af smøreolien. Mange er heldigvis så fornuftige, at de udskifter den au- |