|
Max Beaumonts Ford TT lastbil med føreren,
fru Tove Hartmann.
VI Ford T Rally
Traditionen tro blev Ford T
Rallyet kørt den første søndag i juni og denne gang med stor
international deltagelse, idet der var tre vogne fra England og ti
fra Sverige.
Løbet kørtes som sædvanlig som et præcisionsløb
over 55 km lutter asfaltvej, med 34 km/t og 2 min. interval. I alt
deltog 43 vogne. Formanden for det engelske Ford T Register, Max
Beaumont, imponerede ved at bringe tre vogne til Danmark, hvoraf den
ene, en 1923 lastbil, blev overlegent ført af fru Tove Hartmann fra
Virum. Fruen havde aldrig kørt en Ford T indtil dagen før rallyet. |
|
Vejret var strålende varmt
sommervejr indtil hjemkørslen, som endte i regn og torden. En enkelt
Fordvogn forvildede sig i Århus' gader og slap først ind på ruten
efter en times søgen. Han fik trøstepræmien, udsat af Max Beaumont,
for at komme sidst i mål.
Der var i øvrigt masser af præmier, både engelske og
danske. Vinder af rallyet blev Åge Schreiber med sin 1927
model. Nummer 2 blev Knud E. Petersen, Skive, og nr. 3 Jørgen
Nørgård, Hellerup. Fru Ruth Nellernarin vandt Ladies' Cup og fru
Hartmann fik præmien „til den, der for første
|
|
|
gang førte en Ford
T", galant udsat af den altid oplagte Max.
Blandt de svenske vogne var der adskillige brass-radiators.
Af hensyn til teknikernes og dommernes svaghed for blankpudset
messing var det ønskeligt, om man til næste rally havde en klasse
for den kantede køler og én for den afrundede. Præmien for den
mest velholdte vogn gik for anden gang til A. Praag i Stockholm --
det var en brass-radiator.
Th. Ry Andersen.
Ålholm
Alholm Automobil Museum har fra
efterårsferiens slutning og indtil videre kun åbent om søndagen.
Entreen koster tre kroner for voksne og én for børn.
Der er udstillet op mod 70 biler og der er cafeteria
med spiritusbevilling. Der er planer om i tilknytning, til bilmuseet
at anlægge en lille jernbane ud til kysten med en kopi af Danmarks
første tog, der fra 1847 kørte mellem København og Roskilde.
Ford A klubber
Der er stør interesse for Ford A
her til lands, og flere klubber er opstået. Vamdrup Ford A Klub var
den første med mekaniker Greve som leder. Klubben tæller cirka 30
medlemmer og tyve vogne. Desuden findes der en Ford A klub i Esbjerg
og en i Horsens med repr. Åge Schreiber i spidsen for 50 medlemmer
og 40 biler. Største klub synes at være Nordjysk Ford A Klub ved
Viggo Jensen i Ålborg, der er 53 medlemmer og cirka 60 vogne.
København og Odense siges at blive de næste.
Th. R. A. |
|
Kærhusturen
Et jysk sidestykke til de
tidligere Holmegårdsture på Sjælland blev i år realiseret af
Sonja og Erik Asschenfeldt. Mødestedet var Sonja og Eriks
200-årige hus Kærhuset, smukt beliggende ved det meget øde
Hadsund. Man medbragte madkurven, sin familie og den kære gamle
vogn og hyggede sig sammen. Af ny restaureringer sås Amdissens 1922
Harley-Davidson med sidevogn, perfekt indtil den mindste „label",
skaffet fra USA. Det er Sonja og Eriks tanke at invitere medlemmer
hvert år på den sidste søndag i juni, og nærmere meddelelse vil
blive givet i bladet for næste års Kærhustur.
Th, R. A.
|
|
|