Der er kun fem fuldendt lykkelige familier i Sverige, hævder Åke Jern i Stockholm og grunden hertil er, at der kun findes fem Lambdaer i Sverige. Efter denne målestok skulle der kun være to, fuldendt lykkelige familier her i landet.
   Ingeniør Vagn Jensen er ejer af en 8. Serie cabriolet med karosseri af Faring. Den formodes at have tilbragt sine første år i Frankrig, idet en på instrumentbrættet anbragt kobberplade fra ,Touring Club de France" fortæller, at vognen har tilhørt Jørgen Falck Quistgaard, 4 Rue du Port aux Lions, Charenton. Sidenhen har vognen gået i Sverige, hvor den har tilhørt dirigent Rosnes i Stockholm. I 1955 kom den til Danmark, hvor den efter mange forskellige ejere fandt et godt hjem hos Vagn Jensen.
   Landets anden Lambda tilhører mig. Det er en long wheelbase af 5. Serie, heldigvis ikke kortet ned som så mange engelske vogne er blevet det i tidens løb. Den er forsynet med ballondæk „per uso coloniale og har aftagelig fælg. Den forlod fabrikken den 6. juni 1925 for at blive sendt til Curtiss Automobile, et nu nedlagt autofirma i London, oplyser Lancia & C. Der blev den i 1931 købt af en ung mand i det danske konsulat, nuværende konsul Ludvigsen i København. Konsulen fortæller, at han købte den af en ung enke med relativt små børn. Hun havde fået den bizarre idé at gemme vognen til hendes børn blev store. Desværre erindrer han ikke enkens navn og alle forsøg på at finde ud af, hvem vognens første ejer var, har været forgæves. Efter konsul Ludvigsen begynder den traditionelle triste historie — mishandling og fornedrelse hos mange ejere, hvoraf

tre har gjort sig særlig bemærket: en skibsfører, en tjener og Ole Opfinder.
   Skibsføreren var ikke så værst, bortset fra at det var meget vanskeligt at overbevise ham om, at vognen aldrig har tilhørt prins Axel. Skibsføreren malede vognen med yderst maritime produkter, som faktisk har bevaret karosseriet godt. En ølkapsel blev fundet i aktiv tjeneste som stoppeanordning i forbindelse med chokeren på instrumentbrættet — det kan kun være tjeneren.
   Ole Opfinder har imidlertid været den værste af alle. Uden tvivl har denne Ole været i besiddelse af et elektrisk bor. I den forniklede vindspejlsramme var der boret 29 huller, de fleste til ingen verdens nytte; desuden var rammen „cut and shut". Åke Jern kom mig til hjælp med et fæld-bart vindspejl fra en 4. S. I det massive vaflede instrumentbræt har Ole boret ni huller, som har givet dens nuværende ejer hovedpine indtil miraklet skete — på et lager i London fandt man et 5. Serie instrumentbræt endnu indpakket i fabrikkens papir. Via ,Lancia. Motor Club" sidder det nu i min vogn. Ole har bygget vognen om til ukendelighed i håb om at forbedre Lancias mesterværk, bl. a. ved at anvende diverse Ford A komponenter såsom karburator og tændingsanlæg. Sluttelig har han forsøgt at få vognen til at ligne en 1935 model ved at give skærme og kaleche strøm-linjeform.
   Da jeg købte vognen i 1958, var motoren allerede taget ud, og det var tydeligt at se, at den var frostsprængt og ,beyond repair". Gennem Lancia Motor Club, som har ydet mig en efter danske forhold helt usandsynlig støtte under restaureringen,

købte jeg en 4. Serie motor. Den adskiller sig fra 5. S. kun på et punkt: den har snapsehaner. Også Lancia & C. i Torino har beredvilligt bistået med fotografier og arbejdstegninger.
   En Lancia Aprilia fra sidst i tredverne er til salg i Sønder Hygum. Det er en cabriolet. Jeg ville ønske, at en eller anden vile tage sig af den. Den er nærmest ,beyond repair" også, men med „et godt engelsk" bliver det virkelig Sport at restaurere den.
   Men tilbage til Lambda. Dens historie er så velkendt, at den kan læses i enhver bog om biler, så den vil jeg ikke trætte med. Den var i sin tid en meget dyr vogn og kun få har fundet vej til Danmark. Carl Brisson fik af sin direktør i London foræret en 4. Serie og prins Axel havde en 6. Serie, som han købte på

Forumudstillingen. Først da prins Axel købte sin, værdigede bladet Auto mærket Lancia en omtale. Af andre danske Lambda ejere kan bl. a. nævnes fabrikant Vibe Hastrup og kammerherre H. Collet. I en Lancia brochure udtaler kammerherren sig blandt flere meget rosende om sin Lambda og siger, at den er lige så god og holdbar som en Rolls-Royce — „og så er den noget billigere og meget elegantere".
   Vagn Jensen og jeg regner fortsat med, at vi har et godt forhold til Rolls-Royce Sektionen.                  Th. Ry Andersen.

   For en halv snes år siden gik der i Faxe eller Store Heddinge en Lancia limousine fra først i tredverne som hyrevogn. Ved nogen, hvad der er blevet af den?
                                                              or.