Bilhistorisk Tidsskrift    Nr. 2  Oktober 1964     side 16 & 17

 

 

 
 

med en skematisk opstilling over hovedspecifikationerne på det køretøj, der omtales i artiklen, men desværre mangler oplysningerne i en lang række tilfælde, hvor de — så vidt det kan ses — let kunne have været angivet, f. eks. cylinderantal, antal gear etc.
   Herudover findes der en række direkte fejl i artiklerne, f. eks. om Rolls-Royce 20, hvor bremsehestekræfterne angives til 20, medens det rigtige tal er ca. 60, om Lorraine-Dietrich, hvor det angives, at poduktionen ophørte i 20'erne, medens forholdet er det, at firmaet endnu i begyndelsen af 30'erne udstillede på Pariser salonen, og om Berliet, hvor det angives, at personvognsproduktionen døde hen ved første verdenskrig, hvilket ikke er rigtigt, idet fabrikken fremstillede personvogne lige indtil krigsudbruddet i 1939.
   I omtalen af Chenard-Walcker, Citroën og Mercedes-Benz findes også nogle mindre skønhedsfejl, der bør rettes i næste udgave.
   Endelig skal omtales en fejl, som imidlertid ikke er en fejl i kataloget alene. Både på skiltet ved selve vognen i museet samt i kataloget er den under nr. 72 udstillede Delahaye betegnet som en 1938 model. Jeg må imidlertid desværre bedrøve med at oplyse, at den omhandlede vogn er fra 1948-49. Den er forsynet med et karosseri fra Carrosserie Antem, Courbevoie, Seine, og karosseritypen blev første gang vist ved nogle concours d'elegances i sommeren 1948 i Frankrig, og blev derefter udstillet på Pariser salonen i oktober 1948, hvor undertegnede havde lejlighed til at besigtige den og fik udleveret nogle originalfotografier bl. a, visende vognen udstillet på Antems stand på udstillingen. Ved kommende udgaver af kataloget må årgangsbetegnelsen i sandhedens interesse

 

derfor uden tvivl ændres til 1948, men det vil være berettiget at oplyse, at selve chassiset med motor er praktisk taget identisk med førkrigsmodellerne.
   Trods ovenstående kritiske bemærkninger er kataloget absolut læseværdigt og sin pris (5 kr.) værd, men da der er tale om et officielt katalog for museet, må det håbes, at de omtalte fejl vil blive rettet i fremtidige udgaver. HJB.

Gråf & Stift

   Den Gråf & Stift, der i marts blev fisket op af Stockholms Skærgård, hvor den havde ligget i 43 år, er nu delvis opstillet i Svedinos museum i Ugglarp. Det er blevet besluttet at konservere vognen, som den blev fundet, og ikke fremstille manglende dele. Chassiset står komplet og rustbehandlet, dækkene er konserveret, rat, gearkasse, motor, bremser og køler i orden. Alle messingdele er plasticbehandlet. Aluminiumsdelene har vist tilbøjelighed til at forvitre og får en særlig behandling. Karosseriet er sorteret og nummereret — det som er tilbage af det.
   Forklaringen på det gådefulde pedal-arrangement — fire pedaler — var, at der var en pedal til hård opbremsning og en til blød.
   Hos Gråf & Stift i Wien har det ved hjælp af motornummeret, A 395, kunnet konstateres, at vognen oprindelig blev leveret til en grev Oppenheim. Det var den 21. maj 1913. Den er kommet til Sverige ret kort efter, hvordan vides endnu ikke.
   Sarajevo-vognen, som står på museum i Wien, har motornummer 287. Den blev leveret 15. december 1910 til grev Franz Harrach.

 

 SIDEN
        SIDST..


...er priserne for Ford A'er gennemgående faldet betragteligt. Måske er det sæsonbestemt — eller måske har ,Speedys mors" artikel for nylig i Motor om Ford A-ejerens kvaler været medvirkende.

... er der set flere eksempler på helt uhyrlige priskrav. I Jyllands Posten blev således en Ford T annonceret til salg for "højeste bud over 10.000 kroner". Der stod ikke noget om, hvorvidt den overhovedet var restaureret eller køreklar. Og en ,topløs" Fiat 501, som hverken har vindspejl eller kaleche og hvis motor er rustet sammen, er siden sidst steget til 4.500 kroner. Det hjælper jo heller ikke på sagen, at for eksempel Arhuus Stiftstidende fortæller læserne af sin motorside, at „nu er der mange penge i biler fra tyverne". Eller at Ekstrabladet under overskriften „30.000 kr. for danske bilvrag" skriver, at „hvis De kører i en gammel kasse, der er godt på vej til at falde sammen, så skriv Dem navnet bag øret: Mr. E. N. Richmond II, Saratoga, California, USA. Han giver op til 30.000 kr. for det, vi andre kun med stor overtalelse kan få en ophugger til at afhente." Mr. Richmond siger til bladets medarbejder, Max Randrug, at det han søger, er en Hispano Suiza, en Lincoln fra tredverne (ikke den banale Zephyr), en Packard Custom Super 11 eller 12 eller helst en Duesenberg. Og det skal være åbne vogne, lukkede dur ikke.

...  har København haft besøg af landets formentlig ældste MG, en næsten ori

 

ginal 8133, hvis chassis menes at være fra 1928. Vognen blev ved samme lejlighed prøvekørt for Jyllands Posten af vort tidligere medlem Tage Schmidt (22. juli). Den har tilhørt et medlem i Silkeborg, som måtte sælge den for at skaffe penge til studierne. Nu ejes den af Fa. Sofus Nellemann i Randers (også medlem af DVK).

... har der foruden på Helsingør Gymnasium været udstillet gamle motorcykler i Stevns Museum (samt Ford T'er).

... har Politiker gjort et kup i form af en Mr. Norton, en anonym ekspert i gamle motorcykler, som skriver glimrende artikler om emnet. Hvis Mr. Norton er medlem af DVK, vil vi med stor glæde åbne spalteplads i Bilhistorisk Tidsskrift for ham, med bevarelse af anonymiteten, hvis det ønskes. Og må vi foreslå, at Teknisk Museum og Mr. Norton kontakter hinanden, det ser ud til, at der kunne komme et nyttigt samarbejde ud af det ved restaureringen af motorcykler.

... har Århus brandvæsen måttet pensionere sin pragtfulde „svensker", Scania Vabis brandsprøjten fra 1916. Den ville jo være en lækkerbidsken for Teknisk Museum, men det forlyder, at den går til en privat samler. Vi håber at kunne bringe mere om dette senere.

... er Jeepen gået hen og blevet veteranbil, eller i hvert fald en museumsgenstand. Det amerikanske nationalmuseum, Smithsonian Institute i Washington, har fået et eksemplar af forsvarsministeriet.

... har veteranskibsklubben fået 15.000 kroner af Tuborg Fonden.